Journalister dårligt klædt på

En CEPOS-undersøgelse af danske folkeskolers kvalitet ignorerede skilsmissers indflydelse på elevers præstation. Det lagde ingen medier vægt på. Journalister stiller for få spørgsmål til undersøgelsesmetoder.

Da tænketanken CEPOS for nylig offentliggjorde en stor undersøgelse om elevers præstationer ved skoleafslutning og placerede skolerne på en rangliste gav det stor presseomtale. CEPOS kombinerede elevernes karakterer med oplysning om forældrenes sociale og økonomiske forhold. Skoler, hvor forældrene for eksempel har gode uddannelser og tjener godt, forventedes i undersøgelsen at klare sig bedre. Klarede skolerne sig ikke bedre, fik de tildelt en lavere "undervisningseffekt" og røg længere ned på listen.

Generelt blev CEPOS-undersøgelsen formidlet i overensstemmelse med den vinkel, som tænketankens pressemeddelelse lagde op til: »De Nordsjællandske skoler ligger højt i det almindelige gennemsnit, men målt på undervisningseffekten klarer de sig kun middelmådigt,« erklærede CEPOS. Og netop det blev en meget udbredt vinkel i pressen. Det er man ikke ked af hos CEPOS.

»Jeg er selvfølgelig interesseret i at få formidlet budskabet, og det gør jeg bedst, hvis journalister forholder sig til vores dagsorden og ikke opfinder deres egen,« siger Martin Ågerup, direktør for CEPOS.

Han tilføjer dog, at der kan være fordele ved en kritisk presse:

»Det giver sagen fornyet interesse og giver mulighed for at nuancere synspunkter.«

Ikke adgang til data

I dækningen forsvandt bl.a. oplysningen om, at det er afgangselevernes biologiske forældre, der ligger til grund for vurdering af barnets baggrund. Det står ellers udtrykkeligt i metodeafsnittet, men blev ikke citeret.

»Jeg har ikke haft adgang til data vedrørende skilsmissebørns nye far eller mors baggrund og kan derfor ikke på et empirisk grundlag udtale mig om en effekt på grund af dette,« forklarer afdelingsleder Geert Laier Christensen fra Epinion A/S, der lavede analysen for CEPOS.

Det drejer sig om 40 pct. af børn og unge, hvis forældre bliver skilt, og som der altså ikke tages højde for i undersøgelsen.

»Det kunne være interessant at se nærmere empirisk på denne problemstilling,« siger Geert Laier Christensen.

Det hul i metoden kan man sagtens finde eksperter, der kritiserer. En af dem er psykolog John Aasted Halse, tidligere formand for Børns Vilkår, Børnerådet samt Børnesagens Fællesråd.

»Det er bestemt uheldigt, da vi ved, at skilsmisse kan være med til at belaste børnene så meget, at det går ud over deres skolepræstationer. Både her og nu, men også på længere sigt,« siger han.

Nyhedsbrevet A4 har lavet en undersøgelse - som Glashuset ikke har studeret i detaljer - der viser, at andelen af skilsmissebørn, der i en alder af 25 år ikke har fået anden uddannelse end folkeskolen, er dobbelt så stor som for ikke-skilsmissebørn. Med andre ord: Selve skilsmissen kan måske være en social omstændighed, der betyder mere end forældrenes uddannelse.

Og hvor er det især folk skilles? Det er såmænd nord for København. Gentofte, der topper listen over skoler, der "dumper", topper også listen over danske kommuner med stigende skilsmissetal.

Stor forskel på journalister

Professor Niels Egelund er den mest citerede ekspert på Danmarks Pædagogiske Universitet. Han ved, hvordan det føles, når journalister ringer og skal have dokumenteret en god historie.

»Det er meget forskelligt, hvor højt vidensniveauet er. Både fra avis til avis og fra journalist til journalist. De bedste fra de store morgenaviser ringer og siger, at de gerne vil have en kommentar senere, men de skal lige sætte sig ind i sagen først. Men det sker, at andre på redaktionen dækker historierne for dem, og der kan jeg høre, at vedkommende intet ved ud over det, der står i en pressemeddelelse.«

Metoden i CEPOS-undersøgelsen er den såkaldte "økonometri". Det er den samme, der blev brugt i Pisa-undersøgelsen om københavnske folkeskoler, ledet af Niels Egelund. Han er tilhænger af metoden, men understreger, at den netop kræver, at man tager de nødvendige forbehold.

»Man går glip af mange nuancer, når man f.eks. ser på forældrenes uddannelse. Alle akademiske uddannelser er jo ikke lige gode. Hvis den slags undersøgelser skal bruges, skal man skridtet videre. De skal kombineres med observationer og interviews med eleverne. Vi skal gå fra det håndfaste til det bløde. Det er her, at vi får den egentlige viden,« siger han og fastslår:

»Det er godt med den slags undersøgelser, men man skal være forsigtig.«

Martin Ågerup, direktør i CEPOS, mener, at CEPOS høster omtale, fordi tænketanken laver et relevant og nødvendigt arbejde. Men også han nikker genkendende til, at journalister ikke altid er i stand at håndtere de store undersøgelser.

»Selv om mange journalister er dygtige, så er det da korrekt, at ikke alle journalister er lige godt klædt på til at forstå vores ting. I det omfang, det er et problem, er det da en klar ulempe for os.«

kultur@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.