En pionér på 80

Cobra var en uimodståelig kraft, en familie og en fest, fortæller Pierre Alechinsky, en af kun tre nulevende kunstnere fra den legendariske kunstnersammenslutning.

Paris

»Jeg tænker aldrig, det er jeg holdt op med,« siger 79-årige Pierre Alechinsky med et syrligt smil. Bag øret stikker ræven snuden frem for at lugte lunten. Han har særstatus i det internationale kunstliv, hvor han sammen med Carl-Henning Pedersen og Corneille er en trio af nulevende malere fra den legendariske Cobra-gruppe, skabt på initiativ fra danske Asger Jorn.

Frem til 24. september viser Carl Henning-Pedersen og Else Alfelts Museum i Herning en udstilling med Alechinskys værker fra Cobra-årene op til nu. »Udstillingen er er fri for købmandskunst og en hilsen til min ven Carl-Henning Pedersen, der er det store Cobra-navn sammen med Jorn,« siger Alechinsky. Udstillingen fuldender museets Cobra-trilogi efter fokus på Corneille og nyligt afdøde Karel Appel.

Selv om Alechinsky er 10 minutter i 80 år, kører livsappetitten ude i overhalingsbanen. Som Shakespeares Kong Lear er han en skrøbelig mand, men også stærk, smidig og senet, en af Leonardo da Vincis gamle smukke mænd, med en humor så tør som en ørken. I atelieret i en ombygget skole i landsbyen Bougival uden for Paris trækker han sine store kraftfulde malerier frem over gulvet. Højt oppe fra loftet hænger disse kæmpelærreder på skinner som skydedøre, og på museet i Herning har man måttet bygge en væg specielt til "Le Dit du vieux pinceau" fra 2004. »Museets arkitekt har ikke tænkt på en stor væg, arkitekter og kunstnere er ikke altid enige.«

En uimodståelig kraft

I haven i Bougival står syv Heerup-stenskulpturer som en hilsen fra Rødovre, og da Alechinskys kone kommer ind fra haven med jordbær og hindbær i små skåle, crooner han: »Uhm, Røthgrøth med fløthe.« Om han kan sige andet på dansk? Ja - »røthgrøth uden fløthe.« Han trådte ind i Cobra i 1949 og har siden haft en nær tilknytningen til kunstlivet i Danmark. På Kastrupgård ved København udstillede han sidste år 40 års litografi-samarbejde med Peter Bramsen, og som ung boede han ofte hos forfatteren Elsa Gress. Tanken får ham til at smile. Længe. Men han siger ikke noget.

Da han som grøn maler så Cobra-kunst første gang, blev han sendt op i himmel nummer syv på et fabeldyr. »Cobra var en kærlighedsaffære, en familie og en fest, jeg blev Asger Jorns lillebror, han boede ofte hos os i Paris, det er trist, han døde så ung, at det i dag er mig, der er storebroderen. Jorn følte sig ikke som leder af Cobra, selv om det betragtes som et faktum i dag, fordi Cobra-dyrkelse er overfladisk. Man må grave dybere ned og finde helhed og sammenhæng, Cobra var et univers, en uimodståelig kraft, der levede for egen regning, inspireret af nuet. Jorn malede sin "foruroligende ælling" ind i et gammelt maleri, jeg arbejder også med at ændre et klassisk udtryk, men i det skabende nu koncentrerer jeg mig om selve processen. Cobra bryder aldrig ind i mine tanker, når jeg maler.«

Nej til private samlere

Pierre Alechinskys store aversion er de private samlere, der tænker penge og Cobra sammen. Før i tiden hjalp han folk med at få nye malerier, men nu frastødes han af pengespekulationen, og han mener, at visse samlere sætter deres kunstsamling "i pleje" på et fast udstillingssted for at få prisen op. »Når priserne er røget i vejret, realiserer de det hele på en auktion. Derfor afviser jeg private samlere ved mine udstillinger, jeg udlåner heller ikke til de museer, der samarbejder med dem.«

Han har været udøvende kunstner i knap 60 år, og det var en åbenbaring, da han i 1950 så Carl-Henning Pedersens udstilling på Den Frie i København: »Jeg hilser dig Carl-Henning. Salut!« Jorn og Carl-Henning Pedersen har i Danmark fået egne museer i henholdsvis Herning og Silkeborg, men sådan et solo-museum er ikke noget for Alechinsky. »Aldrig! Det er en narcissisme, men det er ingen kritik af de to verdenskunstnere.«

Alechinsky åbner forsigtigt sine sirligt ordnede skuffer og fremdrager med andagt ni velholdte numre af tidsskriftet "Helhesten", der udkom ni gange fra 1941-44. Og så smider han et forslag på banen. »Museet i Herning skulle lave noget om "Helhesten". Det er Cobra, før Cobra blev etableret, skabt af Cobras fædre, da de var søgende og i fuld vækst. Alt i Cobra stammer fra "Helhesten", som er en storkapital, der sprudler af ungdom.« siger han. Og fremhæver den "hemmelige drivkraft" i arbejdet med "Helhesten", Christian Sørensen, den formidable trykker og litograf.

Sort var ikke nok

Med Alechinsky har Frankrig fået det røde, det grønne, det blå og det gule. En overgang malede han sort på sort, så det alligevel fremstod som et farveorgie. »I Kina siger de, at sort er nok, men i længden var det ikke nok for mig, når man begynder på et værk, er risikoen, at det ikke er så vigtigt, derfor må man finde løsningen i et maleri. Man skal føle, det man gør, ellers ender man med at lave det, som komponisten Eric Satie kaldte møblements-musik. Jeg tænker bestemt aldrig på min karriere, gør man det, er man færdig på stedet.«

I L'Isle sur la Sorgue i Sydfrankrig kan man frem til 15. oktober opleve særudstillingen "Alechinsky - Sources et résurgences", i Maison René Char, L'Hôtel de Campredon. Og lige nu sættes der vand over til en udstilling med nye værker i Galerie Lelong i Paris med åbning til efteråret. Alechinsky har altid rejst meget og har netop været i Zürich til åbningen af en udstilling af hans og Appels fælleskunst for fire hænder. »Det er lettere at være frisk i udtrykket, når man er gammel, som kunstner er jeg mere fri nu end for 50 år siden. Unge malere begynder som gamle, se blot på Matisse, hvis kunstneriske udtryk og renhed endte som et 10-årigt barns. Nu mangler jeg blot lidt mere tid,« siger han med et vemodigt smil.

kultur@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.