- For abonnenter
Scenens store skvadderkonger
Berlin er verdens mest spændende teaterby - både på og uden for selve scenen. Intet sted findes så mange begavede originaler som teaterdirektører. De kan noget, som ikke skal undervurderes. De kan skændes, så man ryster på hovedet og fryder sig over denne specielle, bistre form for komedie.
Herhjemme har vi kun en filmmand, der skælder ud på anmelderne, fordi han ikke har succes som teaterchef.
En af de store i Berlin er den 67-årige Claus Peymann, chef for det fra Bertolt Brechts tid berømte Berliner Ensemble. Han går aldrig af vejen for et verbalt slagsmål, senest med den 55-årige Frank Castorf, chef for Volksbühne. Begge teatre ligger