- For abonnenter
PH-værdi
Syddansk Universitet fik for et par år siden små fem mio. kr. til et forskningsprojekt om Poul Henningsen (PH) - multikunstner og samfundsdebattør - og den danske kulturarv. Af projektets hjemmeside fremgår det, at PH og den danske kulturdebat er blandt temaerne, så det må være oplagt at se på PH's syn påytringsfriheden i lyset af de seneste års debat. Den er interessant, fordi den har vendt op og ned på hævdvundne positioner i kulturkampen, højre og venstre, reaktionær og progressiv.
En ting, der har undret mig, er, hvordan folk, der kalder sig kulturradikale og bekender sig til arven efter PH, har vendt ryggen til den ubegrænsede ytringsfrihed, som PH i den grad gik ind for. Klaus Rifbjerg har talt om ytringsfrihedshysteri, mens andre kulturradikale har advaret mod tonen og draget sammenligninger til 1930'ernes jødehetz.