• For abonnenter

Inga Nielsen giver koncert i Tønder

Tønderegnens Musikforening har stablet et så flot stjernekoncert på benene, at folk måske kan forledes til at tro, at det er en Aprilsnar. Men det er ganske vist: Den 1. april kl. 20.00 synger Danmarks størtste internationale diva, sopranen Inga Nielsen, sange af Johannes Brahms og Peter Heise, opera-arier og blandede musical-bolcher på Sønderjyllands Kunstmuseum i Tønder. Hun giver bl.a. uddrag fra "Porgy and Bess" og "Can't help lovin' dat man" fra Jerome Kerns "Showboat". Ved klaveret sidder en af Danmarks fineste akkompagnetører, Ulrich Stærk, docent ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Stjerne-koncerten i Tønder danner optakt til parrets optræden for det belgiske kongepar under det danske regentpars officielle besøg i Bruxelles i maj.

Inga Nielsen er født i Danmark og indspillede sin første plade - med julesange - som niårig. Efter studier i Wien, Stuttgart og Budapest indledte hun en international operakarriere af fineste skuffe. Hun er solist på bl.a. Statsoperaen i Wien, La Scala i Milano, Covent Garden i London samt på operahusene i München, Hamburg, Berlin, Paris, Zürich

Del artiklen