Christiania består

De unge mennesker skal skabe fremtidens Christiania.Helga Højgaard Jørgensen har boet på Christiania i tre år. Hun er 28 år og fuld af den energi, som Fristaden har brug for.

»Mange af beboerne har kæmpet i 30 år. De er trætte. Der skal nye mennesker til, der også besidder ånden, går ind for nyskabelse og kan få nogle arrangementer op at stå,« siger hun.

For hende skal Christiania ikke bare være en bydel i København. Det skal være et sted fuld af skabertrang og unge mennesker med power.

»De unge har ikke forud-indtagede holdninger. De tager folk på en helt ny måde og har ikke noget gammelt nag. De kommer til med friske øjne,« siger Helga.

Selv om Helga bor på Christiania, betyder det ikke, at hele hendes liv foregår derinde. Det er vigtigt at bevare et forhold til verdenen udenfor.

»Man kan ikke bare sidde herinde og pille navle. Jeg synes slet ikke, at Christianias problemer er vigtige i forhold til krig og sult ude i verden.«

Helga Højgaard Jørgensen gik bogstaveligt talt hele vejen fra Ålborg til Christiania. Efter en aktion mod Irak-krigen tog hun til fest. Her mødte hun en, der gav hende en udfordring.

»Han spurgte, om jeg ville være med til at gå en fredsdemonstration fra Ålborg til København. Det ville jeg gerne, og så var vi otte mennesker, der gik på landevejen. Og så endte vi på Christiania,« forklarer Helga.

De otte demonstranter blev indkvarteret på Christiania, og da de tog hjem til Ålborg, holdt de kontakten til christianitterne. Langsomt blev Helga mere og mere involveret i Christiania. Efter en demonstration i 2002, blev hun på Fristaden for at hjælpe med oprydningen.

»Jeg lånte et rum, imens oprydningen stod på. Folk spurgte, om jeg ikke ville blive. Det gjorde jeg og begyndte at arbejde herude. Jeg tog til fest og kom aldrig hjem igen,« smiler Helga.

Rutine

For Helga Højgaard Jørgensen er det optimalt, hvis man kan leve et liv uden skema. Sådan er det desværre bare ikke på Christiania. Helga har faste mødedage, tider og arbejde, der skal passes.

»Jeg ville elske at kunne stå op og ikke vide, hvad der kommer til at ske. Men sådan er det ikke for alle herude.«

Helga arbejder i Christianias gartnergruppe og i ungdomsklubben og er derudover hjemmehjælper for en gammel dame ude i byen.

»Jeg er i gang med at spare op til en længere rejse senere på året, så jeg skal tjene penge,« forklarer hun.

Livssyn

Siden Helga Højgaard Jørgensen flyttede på Christiania, er der ting, der har ændret sig oppe i hovedet. Nogle ting ser anderledes ud nu.

»Verden på den anden side har set mere elendig ud, siden jeg flyttede herind. Men det havde den nok gjort alligevel, uanset hvor jeg boede. Og så tænker jeg også, at Christiania er et sted, hvor man godt kan gemme sig lidt. Men også et sted, hvor man kan søge inspiration. Jeg tror på, at Fristaden kommer til at bestå i en eller anden form. Christiania har et sted i de fleste danskeres hjerter.«

Hjerterum er en vigtig ingrediens i Christianias ånd. Fred og kærlighed.

»Alt det der hippiehejs er vigtigt. Fred og kærlighed er vigtigt. Hvis man kun er profitorienteret, kan man hurtigt gøre mere skade end godt,« siger Helga.

Men en 28-årig med 70'er- idealer? Hvad er den af?

»De gamle 70'er-idealer dør aldrig. Kærlighed dør aldrig. Og heller ikke viljen til fred. Og det er ikke gamle idealer. Det er rodfæstede idealer.«

Et andet 70'er-ideal, som Helga savner større udbredelse af, er mere nøgenhed. Hvorfor er det ikke naturligt bare at vade nøgen rundt?

»Folk er bange for kroppen. Det er en lukkethed. Samfundet er blevet så seksualiseret, at en nøgen krop ikke længere bare er noget smukt og noget, der er ens for alle. Nu er en nøgen krop liderlighed,« siger den unge christianit.

Resten af livet

For Helga er Christiania ikke kun et hjem, men også en læreplads.

»Herude er alle sammen på tværs af generationerne. De gamle christianitter lærer mig at håndtere problematikker. I det hele taget kan man lære meget af dem, hvis man ikke er for stolt til at tage imod.«

Selv om livet er godt i Fristaden, er det ikke sikkert, at resten af livet skal tilbringes der.

»Jeg har meget udlængsel og vil gerne ud og se verden. Jeg vil gerne til Afrika igen, hvor jeg læste i nogle måneder. Senere på året skal jeg til Brasilien, og så vil jeg gerne til Østeuropa og Indien.«

Helga griner lidt ved tanken om alle de store planer.

»Jeg er en drømmer. Man kan da alt, hvis bare man siger, at man vil.«

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.