Ekspeditionen på bordet

I går lagde "Vædderen" fra kaj til sin 257 døgn lange rejse, som også kan følges fra spillepladen.

I Hamleys på Magasins næstøverste etage sidder Katrine og Michel Nicas Sørensen bøjet over et ark med spørgsmål til Galathea Ekspeditionen. Hvis de svarer rigtigt på alle fem, er de med i lodtrækningen om et eksemplar af den spilbare version af den stort opslåede ekspedition.

Michel på otte år starter onsdag i 2. klasse. Han har endnu ikke haft de naturvidenskabelige fag på skemaet, men synes ligesom sin mor, at spillet ser rigtig spændende ud.

»Han er helt tosset,« smiler Katrine Sørensen til sin søn Michel og peger på KØBENHAVNS fotograf, der roder rundt med noget legetøj på gulvet.

Flyvende køer

Man skal da også være usædvanlig stivsindet for ikke at overgive sig til Hamleys arsenal af springdygtigt modellervoks, nuttede plysdyr og bevingede grise og køer, der suser rundt fra loftet.

Selv de kortærmede ekspedienter driver rundt på løbehjul og tryller gæk med kunderne.

Lene Bisgaard, event- og administrerende manager i Hamleys, mener, at der i løbet af den første halvanden time har sat sig mere end 20 spillere til pladen.

»Det er mest drengene, der har været interesseret i spillet. Pigerne skal lige se andre spille det først. Alle børn fanges jo af eventyr,« siger Lene Bisgaard og oplyser, at de indtil videre har solgt et par eksemplarer af den sammenklappelige ekspedition.

Mødet med havet

En af dem, der har købt spillet, er 62-årige Inez Gilvad fra Vanløse. Med sig har hun sit otteårige barnebarn Laura Gila Terol fra Frankrig. Laura læser ikke dansk, så derfor har de ikke prøvet spillet i butikken, men Inez er sikker på, at brikkerne nok skal blive flyttet flittigt, når hun sammen med sine to børn og fire børnebørn sætter sig til rette ved spillebordet.

»Vi er alle sammen glade for Triviel Pursuit,« siger Inez Gilvad og forklarer, hvorfor det ikke er helt tilfældigt, at hendes yndlingskategori er geografi.

»Da jeg var 20 år, sejlede jeg selv rundt om Sydamerika som stewardesse. Det blev dog kun til et enkelt år, så skulle jeg hjem og føde,« fortæller Inez med henvisning til de sydamerikanske landes forhold til prævention.

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.