I skovens store dyb

Gribskov i Nordsjælland er stor og rummer ufattelige mængder af spor fra svundne tider. Skovløber Carsten Carstensen har brugt timer, dage og år på at grave efter, finde og kortlægge vores forfædres liv.

Gennem 26 år har skovløber Carsten Carstensen haft sin daglige gang i Gribskov. Og ved siden af arbejdet med at fælde træer, vedligeholde skovbunden og hjælpe skovens gæster, har han fundet en stor interesse i skovens kulturhistoriske spor.

»Nogle gange kan jeg lege, at jeg er en slags opdagelsesrejsende. Hvis jeg f.eks. har fundet noget interessant på et gammelt kort og så går ud og prøver på at finde det. Og hvis jeg så finder det ...!«

Disse spor er der mange af. Ikke mindst på grund af de skarpe grænser mellem skov og landbrug, der for Nordsjællands vedkommende blev tegnet op i 1781. Før det flød landbrugets agre og skovens arealer ofte umærkeligt over i hinanden. Efter denne skæringsdato, den Nordsjællandske skovudskiftning, har du aldrig været i tvivl om, hvornår du er i en skov,og hvornår du ikke er: Et stendige markerer grænsen, og ved indkørslen er der i vore dage placeret et skilt med "Motorkøretøj forbudt" og "Hunden i snor".

»Det specielle ved kulturhistoriske spor i de danske skove er, at menneskets påvirkning af skovene er blevet meget lille. I Gribskov har vi en hel egns historie bevaret i skoven. Vi kan både se spor af landsbyer og af husmandssteder. Og det er i skovbunden, du finder denne helt unikke bevarelse. Den finder du slet ikke i det åbne land.«

Rekreative behov

Hvor arbejdet i skoven tidligere næsten udelukkende var decideret skovdrift, skal skoven nu også opfylde gæsternes rekreative behov. Det betyder, at arbejdet med at bevare naturværdier og kulturhistoriske værdier nu indgår som en naturlig del af skovbrugsarbejdet. Alene i Gribskov er der 60 km sten- og jorddiger inde i selve skoven, 100 ha med højryggede agre, 15 dysser og rester af dysser og jættestuer, 50 høje og røser (som er høje af sten), 60 hustomter, 24 dæmninger, 10 km kanaler, 60 hulveje.

»Det er dem, vi plejer og passer på. Passer mere og mere på. Jeg har været 26 år i skoven, og jeg tænker da tit på, hvordan vi tidligere - f.eks. i forbindelse med stormfald - pløjede igennem gravhøje og diger og andre kulturhistoriske spor,« siger Carsten Carstensen, der gennem årene i skoven har opnået stor paratviden om både fortidsminder og kulturminder. Så stor, at det er ham, der møder op, hvis Frederiksborg Skovdistrikt bliver bedt om at sende en ekspert ud og fortælle om den del af skovens historie. Det samme gælder, hvis én af skovens folk eller én af skovens gæster falder over et hidtil uopdaget fortidsminde.

»Min første opgave er at få fundet registreret over for skovens andre folk. Fortælle, at vi har noget her! Derefter skal jeg anmelde fundet til det lokale museum og til Skov- og Naturstyrelsen.«

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.