Tag med på en tur rundt i Gribskov

Hvis du følger ruten, kommer du til at vandre eller cykle 20 km.

1. Vi begynder ved Maarum Station, tager over jernbanesporene, og lidt inde til højre støder vi på Kistrupvangens resterende diger. De er så høje, at en hest ikke kan forcere dem. Hvilket netop var meningen. Fra midten af 1500-tallet og 300 år frem var det i Gribskovs digeomkransede vange, at Frederiksborgstutteriets heste havde deres daglige gang.

2. Nordsjælland var kendt som kulsvierland; og dette månekraterlignende spor i landskabet er en tidligere kulmile. Overalt i dette område er jorden sort af trækul, og træerne, der vokser op der, er også mørkere end andre steder. Hvis du leder godt, kan du stadig finde rester af trækul.

3. I midten af 1700-tallet bestod de kongelige skove i Nordsjælland af få gamle træer med store græssletter imellem. I 1763 gik den Niedersachsiske forstmand Johann Georg von Langen i gang med at reformere skovbrugsdriften og genopbygge kongens skove. Det var begyndelsen til det moderne skovbrug i Danmark. Midt i én af hans plantager står der, siger nogle, verdens smukkeste lærketræ. 42 m rækker det op i luften, og det er blevet stammoder til otte mio. andre træer.

4. Ved Gåsehusets husmandslod står der nogle af de mange flådeege, som kongen lod plante, efter at englænderne i 1807 var sejlet af sted med den danske flåde. De skulle, når de var blevet store nok, bruges til at bygge nye krigsskibe. For nogle år siden skulle Frederiksborg Skovdistrikts tidligere skovrider Lars Toksvig have sendt et brev til Forsvarsministeriet: Nu var flådeegene blevet store - og parate til hugst. Han fik ikke svar. (Måske fordi han slet ikke sendte brevet, men det blot ér en af de mange skrøner, der verserer i Gribskov.)

5. Her støder vi atter på diger; Diger, der krydser hinanden, og diger, hvoraf mange ender blindt. Måske skyldes dette virvar, at militæret byggede diger ene og alene for at træne deres heste til krigsførsel.

6. Da husmanden flyttede fra husmandsloden til Kistrup koppel, blev der først plantet bøge. Siden blev der plantet gran, og derefter blev granerne fældet, og der blev plantet egetræer.

7. Lige omkring den udtørrede borgsø Buresø har der formodentlig engang omkring Kristi fødsel ligget en såkaldt tilflugtsborg. Her kunne kæmpende herremænd gemme kvæg, kvinder og børn af vejen - indtil faren og krigen var drevet over. Navnet Bure kan også stamme fra Prins Buris. Han sad i sin røverborg midt i Gribskov og konspirerede mod kong Valdemar, der residerede på Søborg Slot.

8. Netop dette sted, hvor fæsteborgen Glarborg stod, har man fundet en fem cm stor glasdråbe, en stump meget bøjet glas, og et stykke af sandsten. Man har også fundet fragmenter af de forme, som man hælder smeltet glas i - og meget, meget mere. Alt i alt tyder fundene på, at der i renæssancen har stået en såkaldt glashytte ved Glarborg. Indtil videre det eneste fund af den slags på Sjælland.

9. Hertugdalen hedder dette store dødishul. Når man står og kigger ned i hullet, er der langt ned; så langt, at det siges, at hvis man kigger for længe, finder man aldrig ud af skoven igen. Et gammelt sagn fortæller, at der engang på dette sted boede en hertug i et stort slot. På hans dødsleje kom den lokale præst, men hertugen var krøbet ud af sengen. Dér havde han i stedet lagt en gris. Præsten blev så rasende fornærmet, at han lod slottet synke i jorden.

10. Dybt inde i skoven er der en sti, der fører ind til en mindesten. Her lå der en gang landsbyen Trustrup. I forbindelse med landboudskiftningen blev landsbyen fraflyttet, men to gamle koner blev boende tilbage. Og mens skoven voksede op omkring dem, så de mere og mere af deres landsby blive udvisket. Det eneste, vi nu har tilbage af landsbyen, der var 700-800 år gammel, er en mindesten.

11. Det er nogle sørgelige rester af en stendysse, vi ser her. Resten af dette fortidsminde befinder sig efter sigende ved Tibberup - i bunden af Gribskovbanen

12. Jættestuen fra bondestenalderen er også blevet splittet ad. Nyeste fund tyder på, at denne jættestue ikke er blevet brugt til at begrave en enkelt person, men flere allerede skeleterede døde. Når man prøver at samle skeletterne, mangler der nemlig nogle gange en fingerknogle, andre gange en underkæbe. Det tyder på, at den døde først har ligget en del år et andet sted. Og at man så har taget den døde op og gravet ham eller hende ned igen.

13. Mange steder i Gribskov har skovbunden en vaskebrætsagtig facon. Det gælder bl.a. området, der tidligere tilhørte landsbyen Ostrup. Da man i 1100-tallet indførte hjulploven i Danmark, begyndte man at dyrke jorden i højbede; de såkaldte højryggede agre.

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.