Miljøet, der blev væk

Som to forhenværende miljøborgmestre vil vi nødigt fremstå som utålmodige med en forholdsvis ny kollega på posten. Men samtidig kan vi ikke skjule vores bekymring over, at miljøet helt er forsvundet fra den politiske dagsorden i landets hovedstad.

Miljødebattens forsvinden er sket siden valget og strukturændringerne i Københavns Kommune, der lagde teknik og miljø sammen i en forvaltning med den radikale Klaus Bondam for bordenden.

Men værre er det, at København nu også er begyndt at halte bagefter opfyldelsen af de mål, som Borgerrepræsentationen har sat på vegne af miljøet og til glæde for alle københavnerne især.

Sure smileys

Den hensygnende miljødebat i København er især trist, fordi hovedstaden hidtil har haft en skarp og markant miljøprofil.

Fra 1982 fik Charlotte Ammundsen (SF) over en periode på 16 år slået miljøpolitikken fast som væsentlig og helt nødvendig for hovedstadens udvikling. Et arbejde, som vi senere har udbygget og videreudviklet med bl.a. Københavns Agenda 21-plan og det tværkommunale miljøsamarbejde Dogme 2000. Derfor er vi bekymrede, når vi nu i opfølgningen på Agenda 21-planen kan læse at:

»Målene for reduktion i energiforbrug og CO2-udledning, vandforbrug og for vandkvalitet kan ikke nås uden en ekstraordinær indsats. En del af aktiviteterne i planen er gennemført, men de er ikke tilstrækkelige. Aktivitetsniveauet skal derfor øges væsentligt, hvis udviklingen skal flyttes markant«.

Opfølgningen er endda ledsaget af sure smileys, så alle kan forstå, hvor skidt det står til.

Grotesk at lukke miljøuge

CO2-udledning fører til global opvarmning og klimaforandringer, og selvfølgelig kan ansvaret for den stigende udledning fra energiforbrug, transport og affaldshåndtering i Københavns Kommune ikke alene lægges på Klaus Bondams skuldre, men i høj grad også på alle de partier i Folketinget, der ikke vil give Københavns Kommune mulighed for i lighed med bl.a. London og Stockholm at opkræve kørselsafgifter og dermed nedbringe trafikken.

Men det er i den grad miljøborgmesterens ansvar at holde debatten i gang og holde presset på den miljøfjendske regering. København har et mål om en reduktion af CO2-udledningen på 35 pct. i årene 1990-2010, og når miljøborgmesterens egen forvaltning konkluderer, at det ikke er muligt med den nuværende indsats - ja, så er det pinedød borgmesterens opgave at levere den politiske indsats, der skal til, så vi når målene.

Man kunne som minimum håbe på en bekymring fra borgmesterens side, men nej. I stedet for at igangsætte nye initiativer, står Bondam bag lukningen af miljøaktiviteter, der kan bringe os i den rigtige retning.

Det virker grotesk, at Klaus Bondam sammen med overborgmesterens parti og højrefløjen har besluttet at lukke Miljøtrafikugen, som siden år 2000 har været en tilbagevendende københavnerbegivenhed, der netop satte fokus på mulighederne for at ændre vores transportadfærd i en mere miljøvenlig retning og være med til at nedbringe CO2-udledningen.

Skal København igen leve op til titlen som Europas miljøhovedstad, og ikke mindst til vores internationale forpligtigelser, skal vores nuværende miljøborgmester tage opgaven på sig og holde liv i debatten og initiativerne.

Han skal indse, at den nuværende indsats ikke er god nok og gå forrest i kampen for at nå de helt nødvendige miljømål, som vi i fællesskab har sat os i Borgerrepræsentationen.

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.