- For abonnenter
Hvid due stækkede DSB
En due på flugt fra regnen og sort uheld lammede mandag formiddag tognettet i og omkring København.
Egentlig burde det slet ikke kunne lade sig gøre. Alligevel lykkedes det for en hvid due at forcere diverse forhindringer og slentre ad kørebaneledningen på Høje Tåstrup Station helt derind, hvor det ikke var sjovt længere.
Under en bro ramlede den hovedet mod en mur af 25.000 volt vekselstrøm, og det slipper man altså ikke levende fra, når man er due.