• For abonnenter

En ulykkelig mand

Jeg hentede en ældre, døv mand fra Døveforeningen i byen. Han skulle køres hjem. Da taxien nåede ud på Åboulevarden protesterede manden højlydt med uartikulerede ord.

Jeg blev ulykkelig og spurgte ham om, hvor han skulle hjem. Han svarede på sin måde, og jeg forstod det »Til Døvekirken, min kone er ikke hjem.« Da jeg ikke var nået så langt væk fra Døveforeningen, kørte jeg tilbage dertil. Her sagde man, at manden skulle køres hjem, og at hans kone havde været død i to år. Den ældre mand opgav protesten. Da vi nåede hans adresse, begyndte manden at græde stille. Jeg græd. Det var det mest triste, jeg har oplevet i mine fire år som taxichauffør. Ma

Del artiklen