- For abonnenter
Boligmangel
Angående de 350 beboere på Nørrebro, hvis grønne gård skal bebygges, vil jeg spørge bygge- og teknikudvalget: Er det ansvarlig politik at imødekomme boligmanglen ved at ødelægge byen? Burde vi ikke stræbe efter at holde byen i en anstændig standard?
Vil de boliger, vi kan smække op på bekostning af grønne åndehuller og bevaringsværdige gamle huse, overhovedet batte? Er der en grænse for, hvor mange byen kan rumme, hvis den skal have et sobert niveau? Drejer det sig måske også om hurtig profit i kommunekassen? I så fald skulle man have takket nej til operahuset, der sluger 40 mio. kr.