De 11 skud i mørket
Mikael Simpson rapporterer fra et sjæleligt ingenmandsland.
Mikael Simpson: Stille og uroligt
A:larm Music
En Danish Music Award. Flere af kritikernes "Steppeulv"-priser. Et salg på over 10.000 eksemplarer af det originale album "De ti skud". Jo, pladeselskabet A:larm har ganske ret i, at 2005 var et jubelår for den danske sangskriver Mikael Simpson.
Men euforien synes ikke at have inspireret så meget som et muntert fløjt på Simpsons opfølger - den præcist betitlede "Stille og uroligt" - der dykker ned i et natsort hav af eksistentielt ubehag og knugende klaustrofobiske stemninger.
Længsler og håb
Glade nutidsfloskler som "forbrugsfest", "friværdi" og "kvalitetstid" synes ganske at prelle af på Mikael Simpson, der på sin nye plade tematisk vakler mellem udlængsler skruet op til 10, et spinkelt håb og noget, der lyder som et decideret nervesammenbrud: F.eks. når han på "Vi 2" med skrøbelig tys tys-vokal næsten undskyldende synger: J eg har brug for, at vi ta'r den lidt med ro. Det gør Simpson så. For "Stille og uroligt" er lutter stemnings-forfinet singer/songwriter fra laptop-land, der undervejs bliver en smule ensformig og underdrejet. Men de mange kritikerroser, som Simpson har plukket siden solodebuten "os 2 + lidt ro 2002", er ikke kastet overstadigt i grams.Fastlåst
Sangskriveren besidder virkelig kunstnerisk nerve, og han har igen kreeret et lytteværdigt album med hypnotisk tiltrækningskraft: Den triphopstenede og højtbelagte "Mist dig selv i mig" er et fint eksempel på slidstærkt sangskriveri i digitale klæder, og der er dragende elegance i den ordløse electronica-dub "100 bpm". De bedøvede drømmeklange og de lurende neuroser leder tankerne hen på Massive Attack's snigende paranoia, men Simpsons jordnære humor lister også rundt i det nye albums mentale spøgelsesby: Jeg har ikke styr på mit postyr/ Jeg har ikke styr på lortet/ Jeg har lort på styret, bedyrer han i "Jeg sidder fast", der glider af sted på et nydelig sprødt electro-groove.
Men Simpson sidder måske fast - i sit hjemmevante digitale solounivers. Så måske skulle han tillade sig selv den luksus at søge ud af privaten og finde en flok inspirerende samarbejdspartnere til det næste udspil?