Niarn ved korsvejen

Niarn fastholder sin stil og sit standpunkt på "Antihelt", der ikke bringer den kontroversielle rapper videre.

Niarn: Antihelt

Copenhagen Records

RAP Det siges om blueslegenden Robert Johnson, at han solgte sin sjæl til Djævelen ved en korsvej i Mississippi. Som modydelse lærte Djævelen den ambitiøse teenager at spille guitar som en drøm og gjorde Robert Johnson til bluesmusikkens største legende.

Niels Roos solgte sin sjæl i Gug i det sydlige Aalborg, da han voksede op med stofmisbrug, kriminalitet og et lydspor af hiphop. Han blev til Niarn, chokrapper og svigermors onde drøm, og efter nogle sæsoner som undergrundshelt i Dobbelt A blæste han i 2004 og 2005 ind i tv-stuerne som hovedperson i en usædvanlig mediefejde med forfatteren Hanne-Vibeke Holst, der angreb dansk rap og især L.O.C., Jokeren og Niarn for råt sprog og grimme tanker.

Niarn tog slagsmålet, og opmærksomheden var med til at øge salget af debutalbummet "Årgang '79", som er købt af flere end 25.000 fans.

Begrænsninger

Denne fejde fylder meget på opfølgeren "Antihelt", der kan høres som én lang kommentar til alle haters og feminister og for den sags skyld journalister og anmeldere, som har krydset Niarns vej mod toppen. Han svælger i opmærksomheden i "Gi mig alt I har", og han beskriver i "Stadig rygende" igen sig selv som »pisse ubehagelig og fucked i hovedet,« og det er skam positivt ment.

Han lader til at more sig, men det er en djævelsk pagt, Niarn her har indgået: Sprogdiskussionen forstørrede hans personlighed i offentligheden, og nu er han nødt til at holde fast i rollen med alle de begrænsninger, som følger med.

Der er jo ingen, der gider høre ham rappe om at hente morgenbrød og løfte jern, som han selv sagde til Jyllands-Posten allerede i 2004.

Så vi får 13 snitter med Niarn som ond i sulet, stram i ansigtet af for meget coke, med kroniske tømmermænd og en liderlig groupie på hver arm.

Ingen humor

Til gengæld får vi ikke det, som gjorde "Årgang '79" til mere end en opvisning i bandeord. Humoren i sange som "Blow min high", melodien fra "Glenn Francisco" og den Ejersbo-agtige kombination af nordjysk nedtur og stolthed i "Dobbelt A" er skrevet ud af Niarns univers. Det er kun ensemble-sangen "Kærlighed i gaderne", der strutter dynamisk i samspillet med vennerne L.O.C. og Jokeren.

Derfor lyder "Antihelt" ikke som en plade, der bringer Niarn videre. Den placerer ham ved en korsvej, hvor han igen må vælge, om han vil være tro mod Djævelen eller søge i en ny retning. Forhåbentlig har han fået sagt det, der skal siges til Hanne-Vibeke, for det bliver svært at hidse sig op til en omgang mere af den ballade, og så kan pagten med Djævelen blive hans endeligt.

Som det skete for Robert Johnson, der døde kun 27 år gammel.

niels.pedersen@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.