Kongen af opera

Ligesom Elvis var kongen af rock'n'roll og Michael Jackson af poppen, er den 65-årige spansk-mexicanske tenor Plácido Domingo den ubestridte konge af opera. Morgenavisen Jyllands-Posten har mødt "The king" i Wien forud for hans koncert i Esbjerg på søndag.

Elegant klædt i sort fra top til laksko træder Plácido Domingo ind og matcher det krystaloplyste, majestætiske, mørkeblå lokale i Hotel Ambassador i Wien. Lange velourgardiner skærmer af for selv den mest stædige solstråle. Et kæmpemæssigt ovalt mahognibord med tolv stole til to personer. Domingo vælger stolen lige ved siden af Deres udsendte, og med ét bliver stemningen mere intim og afslappet, end de tunge, barokke omgivelser indbyder til.

På charmerende latino-engelsk introducerer den 65-årige tenor høfligt sig selv:

»Hello. Plácido Domingo - pleased to meet you.«

En introduktion han næppe havde behøvet. Domingo er utvivlsomt vor tids ukronede operakonge. I sin over 40 år lange karriere har han sunget flere end 122 forskellige roller, indspillet over 100 plader, optrådt på de mest prestigefyldte operahuse i verden og mirakuløst formået at bevare sin dyrebare stemme - og beholde begge ben solidt placeret på jorden.

De danske forbindelser

Den spansk-mexicanske tenor fandt således også tid i sin tætpakkede kalender til at synge rollen Siegmund for en aften i Det Kongelige Teaters anmelderroste opsætning af Wagners Opera "Valkyrien" i april. En mand, hvis talent operakongen flere gange har rost offentligt. Nu skal Domingo allerede optræde i Danmark igen - denne gang med en blandet koncert i Vognsbølparken i Esbjerg på søndag. Og hvorfor nu det?

»I mit arbejde kan jeg godt lide to ting: At vende tilbage til et velkendt sted - og optræde et sted, hvor jeg aldrig før har optrådt. Som Esbjerg. Der vil publikum og jeg opleve hinanden for første gang, og sammen kan vi nyde den oplevelse.«

»Jeg håber, at vi får en vidunderlig følelse og kommunikation. At folk kommer til min koncert, glemmer alle problemer og bare nyder det. Og hvis det bliver koldt, så varmer vi hinanden med vores hjerter og sang. I to-tre timer kan man glemme alt andet og bare være glad. Sådan har jeg det selv, hver gang jeg optræder. Det er vidunderligt.«

Han slår ud med armene, trækker vejret dybt og smiler lunt.

Ved koncerten i Esbjerg er den danske sopran Inga Nielsen gæstesolist.

»Inga er en fantastisk kunstner. Jeg fik hende til Los Angeles for at synge for et par år siden. Hun har haft mange gode oplevelser, en god karriere og har et skønt repertoire. Vi er blevet gode venner, og jeg glæder mig til at synge et par numre med hende.«

En intens aften

Inga Nielsen er ikke den eneste dansker, der nyder Domingos respekt. Også Det Kongelige Teaters operachef Kasper Bech Holten får et par spontane, oprigtige, varme ord med på vejen fra Plácido Domingo:

»Jeg var glad og bevæget over at arbejde med Kasper, da jeg medvirkede i "Valkyrien". Han er et blændende talent. Vi arbejdede hårdt en enkelt dag, men jeg var alligevel i stand til at fange hjertet af produktionen med det samme. Jeg kunne mærke, at han var glad for, at jeg kom og arbejdede hårdt og var integreret i produktion på lige fod med alle andre. Resultatet blev en meget smuk, dramatisk aften. Det var intenst, og publikum følte det fra start til slut.«

Men hvorfor er en så erfaren operakonge som Domingo så betaget af Kasper Bech Holten fra Danmark?

»Han har en moderne opfattelse af teater, men kan lave traditionelle såvel som moderne ting. Han søger altid efter en ny vinkel. Det kan meget vel være årsagen til, at jeres nation bevæger sig i en så interessant retning i forhold til opera. Man ser en kombination af voksne og meget unge tilskuere i Operaen - endda unge klædt som punkere kommer til forestillingerne.«

Bevægende øjeblikke

Ordene falder med blød stemme og et varmt blik i de mørkebrune øjne, der vidner om hans spanske oprindelse.

»Der har været så mange store oplevelser i mit liv: Den første gang, jeg satte min fod på en scene og sang min første komplette opera, min debut på The Metropolitan, min debut i Wien og i Madrid - min egen by. Men det var også bevægende at synge i Danmark i foråret, fordi jeg havde været syg i tre måneder. Det var en stærk og befriende oplevelse at mærke stemmen igen, at komme til et land, som jeg elsker, og som jeg har givet koncerter i, men aldrig en opera, og så få en så vidunderlig debut og modtagelse af folket. Det var en stor ære og meget bevægende.«

Populære tenorer

Selv om Domingo ikke nævner tiden med De Tre Tenorer som en essentiel periode i sit liv, har den store verdensomspændende success, som Luciano Pavarotti, José Carreras og Plácido Domingo opnåede i 1990'erne, haft stor betydning for Domingos status på operaens stjernehimmel i dag - og for opera generelt.

»Det var en overraskelse for os, at vi fik så megen succes. Vi vidste, at vi havde en fanskare, men ikke hvor mange, der faktisk holdt af vores musik, før efter koncerten i 1990 i ruinerne af Caracallas termer i Rom. Salget af den efterfølgende plade var fænomenalt. José og jeg tjente næsten ingenting på det. Decca Records var den store moneymaker, men også Luciano tjente virkelig godt på den,« forklarer Domingo.

Smilerynkerne i det sommerkulørte ansigt danner kortvarigt mere alvorlige, eftertænksomme rynker, der afslører, at han er tættere på 70 end 60 år. Det lidt runkne udtryk forsvinder dog hurtigt igen.

»Men vi nød populariteten, og opmærksomheden gav selvfølgelighed José og mig muligheden for at lave så meget andet og give andre koncerter verden rundt. Og så var vi alle med til at få miraklet til at finde sted - at sælge 10 mio. cd'er med koncerten.«

Nyt operapublikum

Sammensatte koncerter som dem, som De Tre Tenorer udførte i 1990'erne, samt den, som Domingo spiller i Esbjerg på søndag, har betydelige fordele i forhold til at fange offentlighedens interesse for opera.

»Selvfølgelig er mit liv mere eller mindre kun at lave komplette operaer. Man begynder med en karakter, udvikler den og færdiggør den. Ved koncerter vælger man altid en samling af operastykker, som publikum holder af. Men det er samtidig også en mulighed for at vise folk en masse forskelligt, noget, som de måske ikke kender til i forvejen, noget. Jeg har sunget i mere end 40 år, og jeg kan se og mærke kærligheden til opera vokse. Det kan operakoncerterne sagtens have haft indflydelse på - gjort opera mere tilgængeligt.«

Som en evighedsstudent

I Deres mangeårige karriere har De sunget 122 forskellige roller, hvilket er mere en nogen anden har formået. Men hvordan klarer en 65-årig hjerne det pres?

»Min hukommelse bliver ved med at være frisk, og derfor er jeg så heldig, at jeg stadig kan påtage mig nye roller. Jeg føler mig som en evighedsstudent, fordi jeg bliver ved med at lære. Det elsker jeg og har derfor tænkt mig at blive ved med at tage nye roller, så længe jeg kan.«

Hvilken rolle holder De så mest af?

Domingo løfter øjenbrynene og fører den ene hånd gennem det sølvgrå hår, mens han tænker sig om. Men han giver op.

»Det er som at skulle vælge mellem ens børn. Jeg elsker dem, når jeg spiller dem. Så spiller jeg en anden, og så elsker jeg netop den rolle. Hvis man ikke elsker hver enkelt rolle inderligt, men allerede tænker på den næste, bliver resultatet ikke godt. Man skal sætte al sin styrke og tro i ens rolle, selv hvis man ikke synes, at det er den bedste i verden.«

Passion for fodbold

Af samme årsag har Domingo ikke nogen yndlingsopera. Til gengæld har han op til flere yndlingsfodboldspillere. Fodbold er nemlig hans anden store passion.

»Jeg holder meget af Raul fra Real Madrid og især Zidane. Ham kalder jeg for Silkeben, fordi hans spil er så elegant og smukt. Ronaldinho fra Barcelona er også unik. Han er indbegrebet af kærlighed og glæde ved fodbold. Han er som Maradona i sine gode dage,« siger Domingo undrende, der - ikke overraskende - helst havde set en VM-finale mellem Spanien og Mexico.

Så hvis De ikke havde haft en så fantastisk stemme, havde De måske været professionel fodboldspiller i stedet?

»Så havde jeg trukket mig tilbage for mange år siden og ville nu være træner i stedet for eller en højtstående person inden for FIFA. Nej, jeg havde med sikkerhed dirigeret på fuld tid - musik er mit liv.«

Netop med et helt fyldt med musikalske bedrifter kan det synes svært at nævne, hvilken man er mest stolt af.

»Årh, det er svært. Det må være det faktum, at jeg stadig er her og stadig synger efter 45 år. Det er mere fantastisk end noget andet. En morgen kan det være, at jeg vågner op og ikke kan synge mere. Man ved ikke, hvornår det rammer en, men so far, so good. Jeg har sunget stort set alle roller, men leder stadig efter nye og håber, at jeg kan holde publikum interesseret til det sidste. Jeg vil have, at publikum siger: "Åhh, jeg vil gerne høre Plácido", ikke "Åhh Plácido, hvorfor stopper du ikke!".«

Stafetten skal videre

Hvem skal overtage tronen, når kongen abdicerer?

»Der er mange spændende unge stemmer. Særligt Rolando Villazón og Anna Netbrebko rammer mig på en speciel måde. De er i begyndelsen af trediverne, har karisma og fantastiske stemmer, og offentligheden har allerede anerkendt dem som stjerner. Særligt Rolando slår mig som ekstraordinær. Han er meget som mig. Man kan ikke rigtigt sammenligne vores stemmer, men han har den samme attitude som mig - meget passioneret, vil give alt, hvad han har i sig for at være med publikum, og publikum er med ham. Han har den der fornemmelse og kontakt med publikum. Når jeg hører ham synge, bliver jeg stolt over, at nogen fører det videre.«

I 2010 skal Domingo spille sammen med Villazón i operaen "Il Postino", der i disse år bliver skrevet til netop dem.

»Jeg ved ikke, om det bliver min sidste optræden, men det er da en god anledning til at give stafetten videre til Rolando,« griner han.

Men intet tyder på, at Domingo overgiver tronen før tid. I øjeblikket er han operachef på The Washington National Opera og på Los Angeles Opera, skal opsætte en ny opera, "The First Emperor" i New York og give koncerter og optræde i operahuse verden over.

»Det er et uendeligt arbejde. Det stopper aldrig. Det er hele mit liv. Så længe jeg er stærk og har fysisk mulighed for det, hvilket forhåbentlig er mange år endnu, vil jeg fortsætte mit arbejde.«

camilla.nivaro@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.