Partyband? Nej tak!

Canadiske Arcade Fire er efter blot to album et af de hotteste rockbands i verden - og i Danmark, hvor gruppens koncert i KB Hallen er udsolgt. Men bandets keyboardspiller Richard Reed Parry lægger ikke skjul på, at han foretrækker små spillesteder - og kirker.

Den canadiske gruppe Arcade Fire er med det nye album Neon Bible et af øjeblikkets rock-sensationer. På søndag optræder gruppen i KB Hallen.

Egentlig var det planen, at koncerten skulle foregå i Store Vega. Men efterspørgslen var så massiv, at koncerten blev flyttet til den større sportshal på Frederiksberg - og alle billetter er væk.

Hvis det stod til keyboardspiller i Arcade Fire, Richard Reed Parry, skulle gruppens koncerter dog helst foregå på de mere intime spillesteder.

»Jeg foretrækker små spillesteder, hvor jeg kan se publikums ansigter. Det kan være fremmedgørende med alt for store koncerter, hvor der er en sikkerhedszone ud til de forreste række.«

I har for nylig spillet i en kirke i London. Hvordan gik det?

»Det var spændende og lidt underligt. Det var før albummet udkom, så publikum kendte ikke de nye sange, og de vidste ikke helt, hvordan de skulle reagere på grund af rammerne.

Vi har tidligere spillet koncerter i kirker. Således præsenterede vi sangene fra vores debutalbum, "Funeral", i en kirke. Vi synes, at det er interessant at rykke musikken ud af rock-spillestederne og ind i bygninger, som har en historisk dimension og et dybere formål.«

Er I kirkegængere?

»Ikke for tiden, da vi har travlt med at turnere. Men ellers går de fleste af os i kirke fra tid til anden. Vi har forskellig religiøs baggrund, men alene det at vokse op i et religiøst fællesskab skaber en samhørighed.«

At dømme efter jeres tekster på det nye album har vi nærmest brug for en slags guddommelig indgriben?

»Det har vi! Tingene ser uhyggelige ud lige nu, og teksterne afspejler både ydre og indre konflikter. Vi er bekymrede for miljøet, den politiske virkelighed, manglen på menneskelighed i hverdagen og den store kløft mellem rige og fattige, som synes at blive overset af de fleste. Og så er vi præget af hele den forvirring, der er en del af vores tilværelse.«

Det er måske gået for hurtigt

Kan musikken bidrage med noget positivt?

»Bestemt. Vi er taknemlige over at kunne udtrykke os, og det er meget positivt at være en del af et bandfællesskab, der bevæger sig i samme retning.«

I har kun udgivet to album, men man kan allerede høre påvirkning fra jeres udtryk hos andre bands. Hvordan er det være stildannende?

»Det er gået hurtigt for os. Måske lidt for hurtigt. Men vi har aldrig haft en ambition om at blive det største band i verden, og vi har aldrig gjort noget særligt for at sælge musikken - eller tvangsfodre publikum med den. Vi vil fortsat lave musik, som vi synes er meningsfuld, og som vi kan stå inde for.«

Hvem kunne være jeres forbillede i den henseende?

»Tom Waits. Han har skabt sin lille niche, hvor han selv styrer tingene. Han laver fantastiske plader og spiller kun, når han har lyst. Men på den anden side er der også mange, der af samme grund aldrig har oplevet en koncert med ham. Jeg er en af dem.«

Hvilket nyere canadisk navn burde vi alle kende?

»Hvis du ikke allerede har hørt Final Fantasy, så tjek det ud. Han (Owen Pallett, red.) var med i vores band tidligere, og han har turneret med os. Det er meget original musik.«

Er Arcade Fire en disciplineret gruppe?

»Vi har aldrig været det store partyband. De fleste af os er gift. Jeg er ikke, men jeg bliver det snart. Vi kan lide at have det sjovt, men det er bare uden tonsvis af alkohol, og ingen af os tager stoffer.«

Det er i seng kl. 22 med en kop varm mælk?

»Noget i den retning. Jeg kan godt lide at tage en svømmetur efter en koncert og læse en bog. Men vi prøver også at researche på de byer, vi besøger, for vi vil gerne se noget nyt og forblive udadvendte.« kultur@jp.dk

Arcade Fire. Søndag 25. marts. Klokken 20 i KB Hallen på Frederiksberg. Bandet optræder også på årets Roskilde Festival.

Del artiklen