Rigmanden og paradokset Ruben

Mangemillionæren Gunner Ruben passer sin afdøde mors lotteriforretning i en slidt 1. salslejlighed på Nørrebrogade i København

Han fugter overlæben med tungespidsen, tørrer sveden af panden. Med højre hånd støtter han sig til skranken og kigger blufærdigt smilende op på den ældre dame på den anden side.

»Der er gevinst. 285 kr. Tillykke,« siger han og fortsætter papirarbejdet på sin side af skranken.

Rundt om ham flyder det med halvtomme papkasser med formularer i gule, grønne, røde og hvide farver. På væggen hænger en kalender fra 1993, og til venstre i lejligheden står et støvet kasseapparat med klokke og håndsving.

Manden ekspederer kunden færdig og oplyser hende om, at gevinsten på det kvarte lod i klasselotteriet går lige op med prisen for at få fornyet hendes lodder til næste trækning.

Hun er kommet fra Dragør, og var også forbi dagen før, men måtte gå forgæves, hvilket hun allerede har beklaget sig over.

Ekspedienten undskylder med, at han har fået et hold i ryggen, og i øvrigt har svært ved at høre dørklokken, fordi der er håndværkere i opgangen.

Denne varme torsdag i juli passer han forretningen, som han har gjort det så tit, siden hans mor, Gerda Henriette Hanna Ruben, døde i november 2005. Som enearving er det op til Gunner Aron William Ruben at afgøre, om den historiske forretning skal føres videre, eller om den skal nedlægges.

Set fra et kommercielt synspunkt er sønnen ikke i tvivl. Alene i 2005 tjente han 186 mio. kr. i et af sine selskaber, hvor han har 100 pct. kontrol over en egenkapital på 530 mio. kr. Ved siden af ejer han flere hoteller og ejendomme, så han kan godt klare sig uden moderens lotteriforretning.

Lotteri siden 1844

»Jeg overvejer fremtiden, men familien har drevet lotterivirksomhed i seks generationer siden 1844. De seneste 15 år har vi ikke fået nye kunder, så ud fra en økonomisk betragtning burde vi holde op, men det er dels af veneration, dels fordi jeg føler et ansvar for kunderne. Hvis forretningen ikke var blevet drevet videre, og vi ikke var her til at forny lodderne, var der blandt andet tre mennesker, der hver især var gået glip af en milliongevinst indenfor de seneste par måneder,« siger Gunner Ruben.

Det lykkes ham uden besvær at finde en håndskreven opgørelse over de flere hundrede gevinster, han har udbetalt siden januar. De fleste er på 285 kr., men der er også flere milliongevinster i mellem.

»Min farfar forsørgede kone og seks børn, da han drev sin forretning med fornyelse af lodderne, og der var råd til, at to af sønnerne kunne læse til læge. Den ældste søn Henning opfandt i øvrigt den berømte Rubens-ballon,« siger Gunner Ruben om den særegne virksomhed.

Familien, eller rettere Gunner Ruben, fornyer lodsedlerne og får hver måned udbetalt gevinsterne, før de sendes videre til kunderne, der ofte har spillet på de samme numre i generationer.

I midten af forrige århundrede var der forretninger af denne type over hele landet. For et gebyr på omkring 10 kr. betaler kunderne for at spille, og det unikke ved Rubens forretning i dag er, at kunderne kan regne med, at lodderne bliver fornyet et halvt år frem, uanset om de glemmer at dukke op og forny i rette tid på de to kontorer i København.

Gunner Ruben påtager sig ansvaret med at kontrollere, om der er gevinst på lodsedlerne, og det arbejde har han flere damer til at tage sig af i hans anden forretning i Gl. Mønt i det indre København.

De fleste spillere foretrækker imidlertid i dag at købe deres lodsedler via internettet og sikre fornyelsen gennem PBS.

»Det er den vej, det går, og det er forståeligt, men jeg er bange for, at det også går ud over lotteriets ide med at opdele i seks forskellige klasser og lade numrene gå i arv gennem flere generationer. Klasselotteriet udvikler sig mere og mere i retning af et lottospil uden noget særpræg, og det er trist,« siger Gunner Ruben.

Kompliceret dødsbo

Bagest i lokalet står et støvet puslespil med 1.000 brikker. Halvfulde pakker med Zip-briketter ligger ved brændeovnen. Støvet ligger også tæt henover de tre lamper med lysstofrør, og hver gang lotteribestyreren skal tage telefonen, er han tæt ved at vælte en mindre bunke papir.

Han afviser at lade sig fotografere i den usædvanlige kullise, fordi der er rodet, og han lover at få ryddet op.

»Men der er så meget,« siger han og griner.

Rodet har allerede skræmt flere kunder væk fra Nørrebrogade og ind i den mere velordnede butik på Gl. Mønt, og i Skifteretten har man også et vågent øje til, hvordan forretningen udvikler sig.

I forbindelse med moderens død indsatte skifteretten advokat Henrik Holmblad til at bestyre boet efter Gerda Ruben, og selv for de erfarne jurister i retten viste boet sig hurtigt at være stærkt kompliceret at overskue. Ved et retsmøde oplyse Gunner Ruben således, at hans mor fornyede omkring 10.000 lotterisedler årligt og dermed omsatte for omkring fire mio. kr. Alligevel giver forretningen et mindre underskud.

Blandt andet af hensyn til de mange mennesker, der spillede gennem Gerda Ruben, afviste skifteretten at udlevere boet til et såkaldt privat skifte, og derfor er det Henrik Holmblad, der skal finde ud af, hvordan det endelige bo skal gøres op.

Så mens Gunner Ruben ekspederer kunderne i samme ånd, som det er sket i seks generationer, forsøger den autoriserede bobestyrer at finde hoved og hale i det økonomiske puslespil, som Gerda Ruben efterlod sig.

Jødisk velgørenhed

I tidens løb er der mange andre, der har gjort sig tanker om, hvad der er foregået i det ganske særlige makkerskab mellem den lille sorthårede og temperamentsfulde mor og den højt begavede søn. I det jødiske miljø i København kender de fleste familien af navn, men det er kun de færreste, der har været tæt på dem, og ved, hvor formuende familien er. Mange har dog haft en fornemmelse af, at familien var velhavende.

I en nekrolog i Det Mosaiske Trossamfunds blad Jødisk Orientering roses Gerda Ruben for eksempel for sin velgørenhed.

»Gerda havde en åben hånd. Hun var indbegrebet af jødisk velgørenhed. Ingen er gået forgæves hos Gerda - organisationer, såvel som private - når der skulle gøres en indsats, økonomisk eller på anden måde,« stod der i Jødisk Orientering i november 2005.

Tidligere på året i marts blev Gunner Ruben i samme blad takket for et bidrag til genopretningen af slagterforretningen Copenhagen Kosher, der skulle renoveres efter krav fra sundhedsmyndighederne og i øvrigt havde en gæld på næsten en mio. kr.

»Jeg finder det berettiget herfra at udtrykke en tak til Gunner Ruben for hans økonomiske og administrative bistand til Copenhagen Kosher,« lød det i formandens beretning om indsatsen for slagterforretningen, som Gunner Ruben nu ejer 100 pct.

Selv forklarer Gunner Ruben, at overtagelsen først og fremmest skete for at opretholde kosherforsyningen i Danmark.

»Forretningen ligger ude på Lyngbyvej, og man kan få mange gode varer, fordi kødet bliver behandlet helt rigtigt. De har især godt pålæg,« siger ejeren.

Hvor mange private, der har nydt godt af velgørenheden forbliver en hemmelighed eftersom det oftest foregik ved, at man henvendte sig privat til Gerda Ruben i hendes lejlighed på Strandboulevarden på Østerbro, og ofte gik derfra med kontanter eller med løfte om en hurtig bankoverførsel.

Chauffør for Gargarin

Faderen William Ruben døde tidligt i 1962. Kort forinden havde han hentet sin søn i USA, hvor Gunner havde været på studieophold, og med hjem fra det store udland medbragte far og søn en stor åben convertible.

Den amerikanske flyder skulle senere sikre Gunner Ruben en uforglemmelig uge som privatchauffør for en af verdenshistoriens største rumhelte.

Jurij Gargarin besøgte Danmark i 1962, og som medlem af Dansk Astronomisk Selskab var den unge ingeniørstuderende meget optaget af besøget. Sammen med sin mor tog han opstilling ved den sovjetiske ambassade, hvor Gerda Ruben opsnappede, at rumhelten manglede en bil til at fragte sig rundt i Danmark.

»Mor reagerede hurtigt, og der gik ikke længe før, vi havde fået opgaven. Sådan blev jeg chauffør for Gargarin fra morgen til aften i otte dage. Da han rejste, forærede han mig det armbåndsur, han bar under sin rumrejse. Jeg har det endnu, og det virker stadig,« griner Gunner Ruben, der hurtigt taler sig varm, når emnet bliver drejet over på astronomi og atomfysik.

Han er for eksempel meget optaget af en række forsøg omkring gravitationskraften og elementarpartikler, som skal laves i Cern i Schweiz i foråret 2007.

Og hvad angår Einsteins generelle relativetsteori, mener han ikke, at den holder i hele sin udstrækning, men det er en ganske anden historie, som han ofte drøfter med andre interesserede på blandt andet Niels Bohr Instituttet.

Som færdiguddannet civilingeniør arbejdede han efter en kort forskningsperiode med databehandling, før han ved et tilfælde begyndte at købe ejendomme.

»Jeg manglede et sted at bo og syntes, at den lejlighed, jeg kunne leje, var for dyr. Derfor overtalte jeg ejeren til at sælge mig hele ejendommen. Jeg havde ingen formue og ingen gæld på det tidspunkt, men lige så stille kunne jeg udvide forretningen, og det har egentlig været meget skægt,« siger Gunner Ruben, der var knap 30 år, da han stiftede Nordisk Ejendomsselskab i 1972.

Stor privat portefølje

Morgenavisen Jyllands-Posten har via Tingbogen og andre offentlige registre fundet en stor del af ejendomsselskabets ejendomme, og opgjort den sammenlagte offentlige ejendomsvurdering af disse samt enkelte ejendomme fra moderens bo og Gunner Rubens private portefølje til 480 mio. kr.

Opbygningen af den store ejendomsadministration skete i begrænset omfang sammen med Gerda Ruben.

Og det var også sammen med moderen, at Gunner Ruben op gennem 1990'erne opkøbte aktier i Sydfyenske Dampskibsselskab, som han senere omdøbte til Sydfyenske Holding.

Gunner Ruben kontrollerer i dag selskabet alene, og det er her, at han har en pengetank på 530 mio. kr.

Det forhindrer ham dog ikke i at fortsætte ekspeditionen i kontoret på Nørrebrogade tæt ved Nørrebro Station, og da en håndværker kommer ind, kaster Gunner Ruben bilnøglerne til den blå Volvo over til ham.

»Gider du lige dreje p-skiven for mig,« siger arvingen, mens han meddeler næste kunde, at der desværre ikke var nogen gevinst i denne omgang.

thomas.svaneborg@jp.dk

niels.sandoe@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.