Nye modsætninger i Sydafrika

Det er nyt, at hvide sydafrikanere bliver langtidsledige. Nye regler på arbejdsmarkedsområdet skulle mindske raceskellene, men de har hurtigt ført nye modsætninger med sig.

Sydafrika

Der er fortsat flest arbejdsløse blandt de ikke-hvide sydafrikanere, og loven siger, at de skal opprioriteres på arbejdsmarkedet. Samtidig er de hvide i løbet af 10 år skrumpet ind til en lille minoritet inden for den offentlige sektor, og den private sektor er blevet underlagt love, som tvinger virksomhederne til at praktisere racekvotiering. Medarbejderstaben skal afspejle racefordelingen dér, hvor virksomheden ligger, ellers vanker der store bøder.

Statistikkerne viser, at de økonomiske forskelle bliver større. I de seneste 10 år er de rige blevet rigere, og de fattige fattigere. Men raceforskellene er mindsket. Der er flere rige og flere fattige inden for alle de fire officielle befolkningsgrupper: sorte, hvide, farvede og asiater.

Positiv særbehandling

Fremkomsten af den nye gruppe af fattige hvide skyldes i stort omfang affirmative action, positiv særbehandling af andre racer. Hvide føler sig trængt ud af arbejdsmarkedet - og det gælder både unge hvide, som netop er blevet færdige med deres uddannelse, og de, der er blevet arbejdsløse.

Den positive særbehandling har været lovbefalet i fem år, men det er først nu, kritikken er begyndt at vokse sig stærk. Den går bl.a. på, at hudfarve er ved at være vigtigere end resultatet - ligesom under apartheid. Der har også været kritik af de forringelser, der sker i den offentlige forvaltning, når erfarne medarbejdere forsvinder, og i det private erhvervsliv klager virksomhederne over, at der ikke findes tilstrækkeligt mange ikke-hvide med de rette kvalifikationer.

Den uuddannede arbejdskraft er der mindre og mindre brug for, efterhånden som miner, landbrug og fabrikker automatiserer. Det, der efterspørges, er veluddannede medarbejdere, men de er en mangelvare efter 40 års apartheid, da de hvide skoler og uddannelsesinstitutioner var i verdensklasse, medens skolerne for sorte lod meget tilbage at ønske.

500.000 ledige job

Sydafrikas økonomi er grundlæggende sund nok. Inflationen ligger på det laveste niveau i 40 år, og landets møntfod, rand, er den valuta i verden, som er styrket mest i de seneste to år. Den økonomiske vækst på 1,1 pct. rækker imidlertid ikke til at absorbere en arbejdsløshed på 28-40 pct., alt efter hvilke kategorier der regnes med. Samtidig er der 300.000-500.000 ubesatte stillinger på hospitaler, klinikker, skoler, universiteter og ved politiet, fordi det er umuligt at finde kvalificerede medarbejdere. Og i den private sektor ser det ikke spor bedre ud.

Braindrain

Situationen bliver ikke just bedre af, at de veluddannede strømmer ud af landet. Mere end hver femte sydafrikaner med en højere uddannelse bor i udlandet. Alene i London er der flere end 300.000 sydafrikanere. Ja, nogle steder i London hører man mere afrikaans på én dag, end man gør på en uge i Johannesburg, sagde en journalist for nylig i en tv-dokumentar. Der er 7000 sydafrikanske læger i Storbritannien - eller halvt så mange som i Sydafrika. Og i Canada er der 11.000 sydafrikanske læger og sygeplejersker.

Udvandringen eksploderer

En undersøgelse blandt 11.000 »økonomisk aktive« sydafrikanere viser, at over halvdelen ønsker at emigrere. Lav løn, kriminalitet og affirmative action er hovedårsagerne. Ifølge officielle statistiske oplysninger voksede udvandringen med 60 pct. sidste år - nærmere betegnet med 16.000 mennesker, hvoraf de fleste var hvide. Og det reelle antal er langt større, idet de fleste slet ikke fortæller myndighederne, at de forlader landet. Læger, lærere, sygeplejersker, revisorer og ingeniører hører til hovedgrupperne - alle sammen fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. De mistede skatteindtægter i forbindelse med udvandringen beløber sig til ca. 1 mia. kroner om året.

ola.sall@jp.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.