Hvid fattigdom

På 10 år har Sydafrika mistet en million arbejdspladser, og de hvide er ikke længere priviligerede på arbejdsmarkedet. Før valget den 14 april har vi besøgt familien Steenberg, familien Botha og familien Geldenhuys, ofre for nedturen i minebyen Welkom.

Welkom, Sydafrika

Familien Steenberg har fået nye logerende. Først flyttede familien Geldenhuys ind, og så kom familien Botha. De rykker sammen i den lille villa uden for minebyen Welkom, og måske kommer der snart flere til. Jo flere der er om huslejen, jo bedre. Det er svært nok, som det er.

»Udlejeren ringer hver eneste dag og vil have flere penge. Men vi har ikke noget at købe mad for. Hvis bare folk ville være lidt mere forstående,« siger Elenor Steenberg med en antydning af desperation i stemmen.

Syv lukkede miner

Guldminebyen Welkom er en af de hårdest ramte i Sydafrika. Guldprisen er vel den højeste i mange år, men de sydafrikanske guldminer er verdens dyreste i drift, fordi man efterhånden skal meget langt ned - ja faktisk længere, end noget andet sted.

På 15 år er der forsvundet 120.000 job i Welkom og andre minebyer i nærheden.

Hos familien Steenberg bor der i øjeblikket 12 mennesker i tre soveværelser. Sådan ser den nye hvide fattigdom ud. De hvide er ikke længere en privilegeret gruppe på arbejdsmarkedet og klager ofte over, at de udsættes for diskriminering i forlængelse af nye love om racekvotiering.

Sydafrika har på 10 år mistet en million arbejdspladser, og det er først og fremmest minerne, landbruget og produktionsvirksomhederne, som har holdt for.

De tre familier fik chokket samtidig. De tre mænd mistede deres arbejde i begyndelsen af februar, da syv miner med 2000 medarbejdere lukkede. Mange af naboerne er også ramt. Det gamle middelklasseområde bliver mere og mere lurvet.

»Nej hele tiden«

»Det er så ydmygende, men jeg er nødt til at gå rundt og tigge,« fortæller Virginia Botha, mens hun gynger det etårige barnebarn Jannie frem og tilbage.

»Jeg går rundt her i området og stemmer dørklokker. Mange giver mig lidt penge eller brød, men der er også en del, som bliver ubehagelige og siger, at vores vanskeligheder ikke er deres problem.«

Familien Steenberg har stadig en bil, som de tre mænd bruger, når de tager til de større byer for at søge arbejde. »Vi får nej hele tiden. Mineselskaberne ansætter efterhånden kun sorte, de skal jo opfylde lovbefalede racekvoter,« siger Braam Steenberg.

De tre familier fik for nylig en pakke med madvarer fra kirken, men den slap hurtigt op. Jeg spørger, hvad de skal have til aftensmad?

»Vi har en pakke smør og fire æg i køleskabet. Vi må pantsætte tv'et for at få mad resten af ugen. Og derefter må vi sælge bilen, men uden den kan vi ikke blive ved med at søge job.«

Men hvad med arbejdsløshedsunderstøttelse? Det er muligt at få understøttelse i Sydafrika, men de tre familier får ingenting. Det er svært at forstå hvorfor - jeg får en indviklet forklaring om, at arbejdsgiveren ikke udleverer de rette papirer, og så er der ingen penge at hente. Det er også muligt at få socialhjælp i Sydafrika, men kun i form af pakker med madvarer, aldrig penge.

»Det gør bare problemerne værre at henvende sig til de sociale myndigheder. De tager næsten altid børnene og sætter dem i familiepleje. Som om det ikke er nok at miste jobbet,« siger Renel Winterbach fra minefagforeningen Solidariteits Welkom-afdeling.

Smykkearbejde

Solidariteit var tidligere en 100 pct. hvid organisation, men i Welkom er de sorte medlemmer i flertal. Nogle af dem finder vi på en fortovskant inde i centrum, den uofficielle arbejdsformidling. En række sorte mænd står og venter på, at nogen standser bilen og tilbyder dem et job. I mangel på bedre er de blevet daglejere.

»Nogle gange kommer der en hvid og beder mig om at lave noget havearbejde. Jeg plejer at få 20-30 rand (19-28 kr.) for en dags arbejde,« fortæller Peter Mothepu, der har været minearbejder i 26 år.

»Jeg har været nødt til at tage mine fem børn ud af skolen, siden minen lukkede. Vi har ikke råd til skolepenge, mad, uniform og skolebøger mere.«

Mændene her får heller ikke understøttelse. De har søgt, men bureaukratiet arbejder langsomt.

I Welkom forsøger provinsmyndighederne at sørge for videreuddannelse af de arbejdsløse, men udsigterne til at få et nyt job er begrænsede, når minebyernes økonomi tørrer ind.

Mineselskaberne forsøger også at bidrage med løsninger. Harmony Gold satser f.eks. på videreforædling af ædelmetaller, dvs. at fremstille smykker i stedt for at eksportere guldet som barrer. Målgruppen er minearbejdernes børn, så de kan slippe for af følge i deres forældres arbejdsløshedsspor. En ny skole for smykkedesignere er i øjeblikket under udbygning og kommer med tiden til at kunne tage 300 elever i alderen 18-30 år ind om året.

Den 19-årige Victoria Mabela går på andet år og satser på at begynde for sig selv, når hun er færdig på skolen. Begge Victorias forældre mistede jobbet for to år siden, og hun er overlykkelig for at have fået chancen. Efter eksamen håber Victoria, at hun kan hjælpe sin familie. I dag sidder hun og filer på en halsamulet i sølv. Guld kommer man først til at arbejde med på tredje år.

»Alle mine venner vil gerne flytte fra Welkom. Minerne lukker, og der er snart ingen tilbage her. Selv drømmer jeg om at flytte til Cape Town eller til udlandet for at åbne mit egen forretning. Smykker er mit liv. Jeg elsker dette her.«

Victoria Mabela er begyndt at tro på fremtiden, og det giver et lille glimt af håb i en by, hvor fremtidsudsigterne eller ser temmelig nedslående ud.

ola.sall@jp.dk

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.