Grisebaronen

Jeppe Pedersen er en typisk ung landmand, der drømmer om stadig større besætninger og mere moderne stalde. Og så alligevel ikke helt typisk, for den 28-årige agrarøkonom ejer allerede tre gårde og en herregård og producerer årligt over 65.000 svin.

Landmanden Jeppe Pedersen har et skinnende hvidt jakkesæt. Men han gider ikke posere i det foran fotografens linse ude midt i jordbærmarken.

»Det ser megaåndsvagt ud. Københavnere kan måske godt forstå meningen, men andre landmænd vil synes det ser klamt ud,« mener han.

Til sidst trækker han alligevel habitjakken udenpå sommerskjorten og vandrer ud i de snorlige jordbærrækker, for et traditionelt landmandsbillede af Jeppe Pedersen på en traktor ville ikke være dækkende for den virkelighed, som den unge landmand befinder sig i.

Fra en gård i et grønt Morten Korch-idyl i Osted ved Roskilde har han opbygget en benhård forretning.

Jeppe Pedersen har skrevet under på skødet til tre gårde og en herregård, har bygget en topmoderne svinestald i Osted, er blevet forpagter af to store svinestalde på Lolland og i Ringsted, og har fået 14 fuldtidsansatte, siden han blev uddannet agrarøkonom for kun fire år siden. Han driver 525 hektar jord.

Journalisten og fotografen bliver bænket uden for den hvidkalkede bygning i Osted, hvor landmanden sammen med sin kæreste Bettina nyder udsigten til sommergrønne marker, en enkelt vindmølle i det fjerne og en blød og landlig stilhed.

"Jeppes jordbær" står der på den papbakke, som kommer på bordet, og ikke langt derfra er 60-70 jordbærplukkere i gang med at sikre årets høst som gerne skulle snige sig godt over de 100 tons.

Mere fåmælt end en sindig vestjyde er den 28-årige landmand dog ikke meget for at medgive, at han er noget særligt, og han forklarer kun nødtvungent, at »det nok er gået lidt stærkere, end det normalt gør.«

Janteloven

Allerede da han gik på landbrugsskole købte Jeppe Pedersen halvdelen af sin morfars gård. Den anden halvdel købte hans far, som ellers arbejder som inspektør på Solrød Gymnasium.

Men faren er investor og med i alle store forretningsbeslutninger i de tre firmaer, som Jeppe Pedersen indtil nu har stablet på benene.

»Min far er ikke landmand, han er kun med, fordi han synes, det er sjovt og for at hjælpe mig,« siger enebarnet Jeppe Pedersen, der aldrig har været i tvivl om, hvad han selv skulle være:

»Jeg ser enormt meget op til min morfar, og det har altid været meningen, at jeg skulle overtage hans gård. Det har ligget helt stensikkert i kortene, og det har aldrig været diskuteret,« fortæller han.

Det var også mens han gik på landbrugsskole, at Jeppe Pedersen søgte om tilladelse til at bygge en topmoderne sostald med plads til 1.170 årssøer på marken bag morfarens gård. Det tog et år at få tilladelsen, men derefter kunne Jeppe Pedersen låne et tocifret millionbeløb i banken til at rejse den store stald, der producerer 30.000 smågrise om året, holder fire mænd beskæftiget på fuld tid og som ved åbningen tiltrak 7-800 nysgerrige besøgende, som ville opleve de højteknologiske omgivelser.

Lokalsamfundet har ellers ikke klappet i hænderne af begejstring, når Jeppe Pedersen skrev under på endnu en samling hektarer eller byggede en stald. Nærmest tvært imod.

»Det er Janteloven. Jeg mærker, at når man er ung, må man helst ikke købe så meget jord, som jeg gør,« fortæller landmanden, som dog får flest negative reaktioner på grisene.

»Dem er de ikke vilde med heroppe i Osted. Så ringer de og brokker sig over, at det lugter, laver underskriftsindsamlinger og ringer til kommunen og klager,« fortæller landmanden men afviser, at det har nogen indflydelser på hans beslutninger:

»Jeg havde indstillet mig på, at folk ville gå amok over det, da jeg byggede svinestalden. Men når jeg overholder alle regler og love, kan jeg ikke se, hvorfor jeg ikke skulle have lov til at bygge,« siger han.

Hele tiden større

Det sjoveste - og dermed det vigtigste er at ekspandere, mener Jeppe Pedersen, der om natten drømmer om endnu større stalde og besætninger.

»De små brug falder væk, de er her ikke om 10 år, for de er ikke rentable. De kan ikke få medarbejdere, for meget få unge mennesker gider være et sted, hvor de skal gå rundt sammen med en gammel bonde hele dagen. Der er ingen fremtid i at have 100 søer, som man skal gå og passe selv,« mener han.

Da Jeppe Pedersen overtog en stald der årligt producerer 35.000 slagtesvin på Lolland, sagde hans økonomirådgiver da også, at han måtte gøre op med sig selv, om han ville være en almindelig praktisk landmand eller overordnet driftsleder.

»Hvis jeg fortsatte, hvad jeg havde gang i, skulle jeg snakke i telefon det meste af dagen i stedet for at køre traktor,« siger den 28-årige, som uden at blinke droppede traktoren.

»Så stor virksomheden er blevet kan jeg kun drive den fordi jeg har gode og stabile medarbejder og dygtige rådgivere. Mit job er i dag at løse problemstillinger med leverandører og medarbejdere, se de store perspektiver, flyde over vandene og slukke ildebrandene,« siger han og indrømmer, at han godt kan savne at køre traktor:

»Men jeg gad ikke gøre det hele dagen. Jeg synes også det er sjovt at arbejde med grisene, men det er ikke fordi jeg er en stor dyreven. Det er sjovt, fordi det giver penge.«

Den 1. august 2004 købte Jeppe Pedersen pga. den tilhørende jord herregården Skovsbo, der ligger syv km. fra hans morfars gamle gård.

Men selv om en oplysning som denne nok kunne imponere andre jævnaldrene, fortæller han ikke om sit arbejde, med mindre han bliver spurgt direkte:

Lugter af gris

»De fleste på min egen alder synes, at det er mærkeligt at være landmand, og det bliver man træt af. Der er i virkeligheden ikke ret mange, der ved, hvad det vil sige at være landmand i 2006. De fleste har et helt forkvaklet billede af det og tror, at man går med halm i træskoene og lugter af gris,« siger den lyshårede fyr, der i sine hvide knickers, trendy skindsandaler og pjuskede hår falder langt forbi alle fordommene, men man skal ikke lade sig snyde af udseendet, for under den smarte skjorte gemmer der sig en erfaren bonde, som er svær at løbe om hjørner med.

»Ingen af dem, jeg handler med, giver udtryk for, at de synes, jeg er ung, men jeg tror, de synes, at jeg er irriterende. Det er fordi jeg kun accepterer de rigtige priser, og jeg går rimelig meget op i at være hård og kontant, når vi handler,« indrømmer han. Pludselig kan han selv høre, at han har bevæget sig en millimeter væk fra sin urokkelige beskedenhed og må bløde op med et forbehold:

»Jeg har altid været målrettet og ambitiøs, men jeg tror nu nok, at jeg også har drukket de bajere, jeg skulle.«

Stolt morfar

En kilometer nede ad grusvejen stikker kimen til Jeppe Pedersens livsbane hovedet ud af en åben, rød stalddør. Det er hans 81-årige morfar, der hver morgen møder kl. syv for at passe jordbærbutikken.

»Jeppe klarer det udmærket. Man kan sommetider synes, at det går for stærkt, men han har styr på det,« siger morfar Erik Jeppesen, der er høj og solbrun. Han sætter sig i stolen i baglokalet, hvor der står en gammeldags grå telefon med drejeskive og en gennemsigtig jordbærbakke til dagens høst af mønter og sedler, som han får i bytte for de modne bær. I sine blå Kansasbukser og sorte træsko er han ved siden af barnebarnets storbysmarte sommertøj et billede på det kvantespring som dansk landbrug har taget på to generationer. Men under overfladen er mentaliteten ikke så forskellig endda:

»Vi kørte i et andet tempo, da jeg købte gården i 1956, men jeg havde satset på præcis samme måde som Jeppe. Og jeg blander mig stadig, det er bare ikke altid, han hører efter,« smiler han og klasker en flue på armen.

line.roenn@jp.dk

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.