Fakta om forvaringsdom
En person kan dømmes til forvaring:
- Hvis han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 (trusler på livet, red.) nævnte art eller brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser.
- Hvis det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
- Hvis anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
Stk. 2. En person kan endvidere dømmes til forvaring:
- Hvis han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse eller i forsøg herpå.
- Hvis det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed.
- Hvis anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
Kilde: Straffeloven, paragraf 70