Vesterbros hippe brygmester: »Jeg kunne aldrig finde på at trække direktørkortet«
De 30-liters spande, der i 00'erne boblede i Mikkel Borg Bjergsøs køkken, er i dag forvandlet til et mindre ølimperium. Idealisten er nykåret som Årets Ejerleder 2017 i Hovedstaden, bliver omtalt som »far« af sine ansatte og kræver ubetinget gejst for projektet fra alle i staben.
Øllet begyndte for alvor at flyde ind i Mikkel Borg Bjergsøs liv i slutningen af 90’erne. I køkkenet boblede brygget i op til otte 30-liters spande ad gangen, hvor humledampene om vinteren fik dråberne til at løbe ned ad ruder og vægge. Lugten af gæring hang i huset, og den hjemmebyggede maltkværn brummede, mens naboerne med hævede øjenbryn spekulerede…