Østeuropæere og unge chauffører bliver væk: »Det passer ikke ind i deres livsstil, at de skal overnatte i en lastbil og være væk hjemmefra«
Østeuropæiske chauffører kommer ikke længere til Danmark og det giver den danske transportbranche massive udfordringer. Selvkørende lastbiler er en af løsningerne, mener brancheforening.
Det økonomiske opsving medfører tomme lastbiler ved de europæiske motorveje. Økonomisk vækst og stigende efterspørgsel på transport af varer gør det nu sværere og dyrere at skaffe chauffører til Danmark. Det er især chauffører fra Bulgarien og Rumænien, der i stigende grad bliver hjemme. Det medfører pres på vognmændene og stigende priser til forbrugeren.