Dansk kapitalfond skifter ud i toppen
Dan Højgaard Jensen tager over som frontfigur i kapitalfonden Industri Udvikling efter den mangeårige leder Lars Blavnsfeldt. Samtidigt er en ny fond under forberedelse.
Kapitalfonden bag flere end 100 investeringer i små- og mellemstore virksomheder Industri Udvikling gennemfører et ledelsesmæssigt generationsskifte.
Med virkning fra den 1. april tager den 40-årige kronprins Dan Højgaard Jensen således over som adm. direktør efter den 65-årige Lars Blavnsfeldt. Det fortæller den nye spydspids i et interview med Finans.