Her er årets vindere og tabere: Pandoras Anders Colding Friis og Legos Jørgen Vig Knudstorp var bedst af alle i 2016
Blandt årets mange vindere på de danske direktionsgange skilte to sig især ud som de største helte ved at levere rå mængder af det, som store dele af dansk erhvervsliv anno 2016 havde så hulens svært ved; høje vækst- og indtjeningsrater. Derfor er Pandoras og Legos topchefer årets bedste.
Vinder I: Jørgen Vig Knudstorp, adm. direktør og kommende bestyrelsesformand i Lego
Da Jørgen Vig Knudstorp i 2004 blev adm. direktør i Lego – den første uden for familien - solgte virksomheden for 8 mia. kr. om året, tabte 2 mia. kr. og var tæt på konkurs. I seneste regnskabsår, lidt over et årti senere, omsatte Lego for 36 mia kr., indtjeningen var…