Med præsident Trump står dansk økonomi ved en skillevej
Det amerikanske valgresultat foruroliger danske økonomer og finansminister Claus Hjort Frederiksen. I løbet af onsdagen spirede der dog en mere positiv fortælling frem. Men det afhænger af, om Donald Trump tør gå imod mange af sine valgløfter.
Sammen med den nyvalgte præsident, Donald Trump, står dansk økonomi ved en skillevej.
Gør Trump, som han har lovet under valgkampen, og får han opbakning til det fra det nye republikanske flertal i kongressen, så vil det ifølge Nykredit, Nordea og Handelsbanken betyde mindre frihandel, økonomiske problemer for USA og en mere usikker verden.