Venstre og vismænd er uenige om effekt af lavere kontanthjælp
De økonomiske vismænd har svært ved at se, at der kan klemmes meget mere ud af kontanthjælpsmodtagere alene ved at sænke ydelsen. Der er brug for bredere indsats, og selv her er effekten tvivlsom. Venstre og Cepos mener, forskellen har stor betydning.
De politikere, der vil ud og gøre reklame for »det moderne kontanthjælpsloft« og motivere kontanthjælpsmodtagere i job ved at sænke ydelserne, skal ikke bruge den seneste vismandsrapport som dokumentation.
Det stod klart, efter vismændene onsdag havde præsenteret deres seneste halvårsrapport, hvor de har kigget nøjere på de danske overførselsindkomster…