Ulven kommer, Ulven kommer

De fleste kender Æsops fabel om drengen, der bliver sat til at vogte får, og som råber op om, at ulven kommer.

Det gør han et par gange, uden at rovdyret har vist sig. Da ulven endelig kommer, råber drengen igen, men nu er landsbyfolkene trætte af at blive holdt for nar og kommer ikke til hjælp.

Fablen ender som bekendt ikke lykkeligt for hverken drengen eller landsbyfolkene.

Flaskehalse på arbejdsmarkedet er en af vore dages måske farligste økonomiske ulve. De opstår, når der opstår mangel på medarbejdere i et mindre geografisk område eller indenfor en branche og kan brede sig til hele landet.

De er med til at drive lønnen op hurtigere end konkurrenceevnen kan følge med og kan betyde, at virksomheder må sige nej til ordrer eller endda må flytte til udlandet.

Den seneste tid er der kommet flere og flere beviser på, at ulven faktisk lurer i buskene.

Det rejser spørgsmålet, om vi har en økonomisk karruseltur foran os, som man oplevede i den forrige højkonjunktur fra 2004 til 2007.

Her blev arbejdsmarkedet suget helt tomt, lønnen røg i skyerne og boligboblen stortrivedes. Resultatet blev, at økonomien humpede slemt forslået ind i den endelige knock out fra finanskrisen i 2008.

»Det var en dyr omgang. Noget tyder på, at problemet er ved at opstå igen. Derfor må vi gøre endnu mere for at undgå en overophedning af arbejdsmarkedet,« siger Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.

Arbejdsgivernes interesseorganisationer DI, DA og Dansk Erhverv begyndte allerede sidste år at se ulve på arbejdsmarkedet.

I flere mindre undersøgelser skreg medlemsvirksomheder på smede, svejsere eller ingeniører. Organisationerne forsøgte at gøre adgangen til udenlandsk arbejdskraft til det store erhvervstema i valgkampen.

Men beviserne var mest anekdotiske, indsamlet af organisationerne selv og manglede gennemslagskraft.

Samtidig afviste De Økonomiske Vismænd så sent som i maj, at der endnu er generelle flaskehalsproblemer. En stor undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viste i foråret, at der stadig kun er en femtedel så mange ubesatte stillinger som i 2007. Lønningerne stiger stadig langsommere herhjemme end i udlandet, viser de seneste tal fra DA.

Men fredag, i den hidtil største undersøgelse fra DI blandt 7.100 virksomheder, sagde hele tre ud af 10, at de forgæves har søgt efter folk det seneste år. Tallet var næsten 5 ud af 10 i Sønderjylland.

Tidligere på ugen viste tal fra Danmarks Statistik, at bruttoledigheden i juli var tæt på eller under 4 pct. i 5 ud af de 11 landsdele. Det er meget tæt på det niveau, hvor lønnen historisk er begyndt at stige for hurtigt, fordi der opstår mere udbredt mangel på arbejdskraft.

Endelig er der nu mangel på arbejdskraft i omtrent 360 ud af de 850 stillingsbetegnelser, som følges i den offentlige portal Arbejdsmarkedsbalancen.dk. Det er en mangedobling på blot et halvt år.

»Allerede nu oplever virksomhederne stigende rekrutteringsudfordringerne, som kun skærpes af, at ledigheden er for nedadgående. Hvis ledighedsfaldet fortsætter, uden at vi gør noget, ender vi med en mere udbredt mangel på arbejdskraft,« siger Jørgen Bang-Petersen, chefkonsulent i DA.

Problemet med flaskehalse er, at de er næsten umulige at påvise med sikkerhed, før de allerede er begyndt at anrette skade. Og når manglerne først er opdaget, så er det ofte for sent at gøre noget ved den.

Under den forrige højkonjunktur dykkede ledigheden under den strukturelle ledighed allerede i slutningen af 2005. Altså den ledighed, hvor økonomien er i balance.

Men først i 2007 stak lønnen på det private område for alvor af med stigninger på omtrent 5 pct., viser tal fra Økonomisk Redegørelse.

Det var ifølge Henning Jørgensen bl.a. fordi, at udenlandske arbejdere i tusindvis strømmede ind over grænserne, og fordi mange danskere fra arbejdsmarkedets bagperron pludselig fik en chance i virksomhederne.

Men det betød også, at produktiviteten og dermed konkurrenceevnen styrtdykkede. Fra udgangen af 2004 til udgangen af 2008 faldt konkurrenceevnen med 15 procent point, viser beregninger fra Finansministeriet.

»Op igennem 00’erne var en af de fejl ,vi lavede, at vi simpelthen levede med flaskehalse. Effekten på omkostningsudviklingen var rigtig skidt, og det kom til at koste os rigtig meget,« siger Niels B. Christiansen, adm. dir. for industrivirksomheden Danfoss. Som formand for den forrige regerings Produktionspanel foreslog han i maj bl.a. at forebygge manglen på arbejdskraft.

»Hvis man ikke er opmærksom på flaskehalse, så risikerer man at tage luften ud af et opsving, før det rigtig kommer til at virke. I dag finder du stort set ikke en ledig elektriker i Danmark. Når man er i sådan en situation, så kan man ikke længere vokse, og risikoen for at vi får omkostningsstigninger, der gør os mindre konkurrencedygtige, er overhængende,« fortsætter han.

DI og DA peger på, at ledigheden allerede nu er væsentligt lavere end ved indgangen til det forrige opsving.

I 2004 var ledigheden omtrent 6 pct. og endte kun fire år senere lige under 2 pct. i måske den værste overophedning af det danske arbejdsmarked nogensinde. I juli var bruttoledigheden 4,6 pct. på landsplan.

Hverken regeringen eller Nationalbanken regner dog med, at vi får en ligeså stærk økonomisk optur, som den vi oplevede i midten af nullerne. Derved vil presset på arbejdsmarkedet heller ikke blive lige så stort.

Desuden er der kommet endnu flere udlændinge til Danmark for at arbejde siden midten af nullerne. Ifølge Nordea er op mod halvdelen af de omtrent 45.000 nye jobs siden midten af 2013, blevet besat af en udlænding.

Ifølge finansministeriet vil den faktiske beskæftigelse i 2016 stadig ligge 47.000 personer under det strukturelle niveau, bl.a. fordi andelen af udlændinge på det danske arbejdsmarked er steget.

Den forrige regering vedtog bl.a. sammen med Venstre dertil en beskæftigelsesreform, der skal give de kommunale jobcentre mere frihed til at hjælpe virksomhederne finde medarbejdere. Man gjorde det også nemmere at rekruttere internationalt.

Reformerne af tilbagetrækningssystemet og dagpengene vil også øge antallet af ledige hænder og tage brodden af flaskehalsproblemerne, mener Hans Andersen, beskæftigelsesordfører for Venstre.

»Flaskehalse er noget, som man skal have på radaren, men de er der ikke endnu,« siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Både Nationalbanken og vismændene advarer dog om, at opsvinget kan gå hen at blive langt voldsommere end man i dag regner med.

Desuden så forudsætter finansministeriets beregninger, at arbejdsmarkedet er meget fleksibelt, altså bl.a. at folk flytter derhen, hvor jobbene er. Man antager også, at mange vil strømme tilbage til arbejdsmarkedet, når jobbene for alvor viser sig igen.

Men det skal man ikke være sikker på, mener Jacob Bundsgaard, formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Noget tyder på, at flaskehalse allerede nu trives flere steder i landet, og at man måske er for sent ude med en kur, mener han.

»Vi kan se, at vi allerede er bagefter. Vi kommer til at mangle måske 5.000 medarbejdere indenfor metal om få år uagtet, om der kommer gang i hjulene eller ej. Det er alvorligt nok,« siger Jacob Bundsgaard.

»Der er ikke andet for end at rykke på den her dagsorden hele vejen rundt,« fortsætter han.