»Jeg er træt af at høre roere og fodboldspillere og gymnaster fortælle erhvervsledere, hvordan de skal drive forretning«

Koncernchef for den internationale konsulentvirksomhed Columbus, Thomas Honoré, skal den 26.-28. august bestige Mt. Blanc sammen med organisationen "Climb for Charity". Formålet er at samle penge ind til Børneulykkesfonden. Det er ikke første gang, Thomas Honoré sveder i den gode sags tjeneste. Tidligere har han cyklet med Team Rynkeby og i sommer cyklede han Danmark rundt med "Hjælperytterne", som indsamler penge til Gigtforeningen.

Han fortæller her, hvad motion betyder for ham i hverdagen, og hvorfor han kaster sig ud i de store sports- og velgørenhedsprojekter.

»Jeg har lange arbejdsdage, og jeg rejser meget, og der, tror jeg, det er vigtigt at have et fornuftigt helbred. I den forbindelse er motion og kost og drikkevarer et vigtigt element af det at have et rimeligt sundt liv. Jeg tror, det er sværere i dag at have et topjob i et usundt liv, end det er at have et topjob i et sundt liv,« siger han.

Men motion er mange ting. Hvorfor bestige Mt. Blanc eller cykle Danmark rundt eller cykle til Oslo eller Paris, når man kan tage i fitness eller løbe en tur tre gange om ugen?

»Sådan fungerer jeg ikke. Hvis jeg ikke har et mål, hvor jeg er nervøs for ikke at nå målet, får jeg ikke gjort det. Jeg vil gerne have, der er et mål. Så har jeg et projekt, som starter her og slutter der.«

Hvad med at tage på telttur til Sverige?

»Det hænger jo sammen med, hvad sponsorerne til sådan et projekt synes, der er interessant. Hvis man skal samle penge sammen til sådan et formål, skal der være nogle sponsorer, som vil sige, at det er interessant eksponeringsmæssigt, så derfor bliver projekterne måske lidt mere eksotiske, end de behøvede være. Det er lettere at lave velgørenhedsarrangementer, når der er noget eksotisk ved den destination, man har. Det lyder f.eks. bedre at cykle til Paris end til Oslo, selvom det er nogenlunde samme udfordring.«

Skal der være et velgørenhedsaspekt i det?

»Jeg kan godt lide, at der er de tre kombinationer af en fysisk udfordring, et velgørenhedsformål og et netværkskabende formål i de projekter, jeg kaster mig ud i. Det er sjældent, jeg kaster mig ud i noget, hvor jeg kommer til at sidde og gøre noget helt alene. Netværkselementet er vigtigt for mig.«

Kan du forstå dem, som dyrker eksempelvis ultraløb eller ironman helt alene?

»Man får sin motivation forskellige steder fra. Jeg får meget af min fra at være sammen med andre mennesker, og jeg synes, det er sjovt at have et fælles projekt. I projektet med turen til Mt. Blanc kendte jeg f.eks. indledningsvis kun en af de andre, der skal deltage, så nu har jeg fået seks nye mennesker, jeg lærer at kende rigtig godt, og det er som regel ressourcestærke mennesker, der har noget at byde på.«

Kan du bruge sporten karrieremæssigt?

»Man kan selvfølgelig bruge netværket, men noget, man lærer, synes jeg, er teamdynamik. Noget, der er fælles for det at lave en bjergbestigning eller en cykeltur, er, hvordan mennesker interagerer, og hvordan de hjælper hinanden, og hvordan forskellige mennesketyper nogle gange passer sammen og nogle gange ikke passer sammen. Det bliver meget tydeligt, når man er ude og presse sig selv. Den viden og indsigt kan man sagtens bruge i sit job.«

Kan det blive farligt at fokusere for meget på sportens verden i forhold til ledelsesstruktur?

»Ja, det er også derfor, jeg med vilje siger, at det, der er enslydende her, er teamdynamikken. Jeg er træt af at høre roere og fodboldsspillere og gymnaster fortælle erhvervsledere, hvordan de skal drive forretning, for de ting er meget forskellige. Men der er en ting, der er ens, synes jeg, og det er, hvordan teams formes, hvordan ledere opstår, hvordan uformelle lederskab opstår, hvem folk følger og hvorfor, og hvordan hele samarbejdet foregår. Når vi f.eks. cykler fra København til Oslo, starter vi som 140 individualister, men vi kommer i mål som ét team.«

Kan man skrive sådan noget her på sit CV?

»Der er den der gode gamle fingerregel med, at man ikke skal ansætte nogen, der har under handicap fem i golf, for det betyder, at de bruger for meget tid på det. Hvis sådanne projekter her kommer til at overskygge det, vi er ansat for, så er det forkert. I bund og grund skal jeg drive en god forretning, så hvis idrætsprojektet bliver vigtigere end erhvervskarrieren, så er man ude på et skråplan. Det er ok at bruge projekterne til at have sig et mål og holde sig i form, men hvis det bliver målet mere end midlet, så synes jeg personligt, det kammer over.«

Er der branding værdi i det?

»Jeg kan ikke se, at jeg brander mig selv anderledes som topleder ved at bestige Mt. Blanc. Jeg gør ikke særligt meget ud af at promovere det, jeg gør internt i virksomheden. Med hensyn til brandingværdi for virksomheden så kommer man over i noget corporate social responsability, og på den måde brander jeg jo Columbus positivt, ved at virksomheden støtter nogle af de her formål.«

Hvad tænker du om den perfekte topchef, der gør alting rigtigt?

»Jeg tror ikke på den perfekte topchef. Jeg tror, chefer har svagheder ligesom alle andre menensker. Jeg tror, det er vigtigt at erkende de svagheder og den uvidenhed, man kan have på forskellige områder.«

Er det også okay at vise svaghed over for medarbejderne?

»Ja, det, tror jeg er noget af det vigtigste, man kan gøre som chef; fortælle en medarbejder, at der er noget, man ikke ved, eller søge hjælp fra en medarbejder som ved noget om det. Der er jo mange ting, som mine medarbejdere ved bedre, end jeg gør. Man skal passe på med at blive en He-man, som kan det hele, og hele tiden stå i en supermandsdragt. Det tror jeg godt, medarbejderne kan gennemskue.«

Læs også: Den triatlet-afhængige chef kan afskrække sine medarbejdere