ECB’s plan kan give placebo-effekt
Det er ikke Den Europæiske Centralbanks nye eksperiment, der sætter gang i økonomien, men nærmere folks forventninger til en lunere økonomi, der gør udslaget, vurderer eksperter.
Virker det?
Det er dét spørgsmål, som mange stiller sig selv, efter at præsidenten for den Europæiske Centralbank (ECB), Mario Draghi, torsdag lod milliarderne rulle i et forsøg på at redde den europæiske økonomi. Men svaret skal måske slet ikke findes i de enkelte punkter i ECB’s nye plan, men nærmere i de forventninger, som et økonomisk boost skaber.