Fortsæt til indhold
Erhverv

Tidligere chef ejer nu 21,4 pct. af BoConcept

BoConcepts tidligere administrerende direktør og nuværende bestyrelsesmedlem Viggo Mølholm har indirekte øget sin aktiebeholdning i selskabet, fortæller BoConcept Holding A/S.

/ritzau/FINANS

Viggo Mølholm ejer nu direkte og indirekte 21,44 pct. af aktiekapitalen og 55,23 pct. af stemmerettighederne i BoConcept Holding A/S.

Det er sket ved, at Viggo Mølholms nystiftede selskaber BoCon VM I ApS og BoCon VM II ApS har erhvervet henholdsvis 22,1 pct. af anparterne i BoConcept Invest ApS fra BoCon MÆ ApS, der er ejet af Mogens Ærthøj, og 55,8 pct. af anparterne i BoConcept Invest ApS fra BoCon Holding ApS, der indtil nu har været ligeligt ejet af Mogens Ærthøj og Viggo Mølholm.

Viggo Mølholm ejer dermed indirekte via BoConcept Invest ApS 240.000 A-aktier og 272.960 B-aktier, svarende til 17,9 pct. af aktiekapitalen og 53,22 pct. af stemmerettighederne. Viggo Mølholm ejer derudover direkte 100.712 B-aktier, svarende til 3,52 pct. af aktiekapitalen og 2,01 pct. af stemmerettighederne.

Samtidig kan Mogens Ærthøj ikke længere - hverken direkte eller indirekte - betragtes som storaktionær i BoConcept Holding A/S.