SAP falder efter rygter om ansættelsesstop
SAP falder 2,8 pct. til 54,37 euro efter at den tyske softwaregigant har indført ansættelsesstop frem til 2015 for at skære omkostningerne.
Det skriver Bloomberg News med henvisning til Boerse Online, som har fået fingrene i en e-mail fra SAP's finansdirektør Luka Mucic.
Yderligere vil SAP også stoppe rejser, der ikke direkte er kunderelateret. SAP har 4000 åbne stillinger, og omkostningsbesparelserne er iværksat på baggrund af bekymringer for forretningens udvikling.
Finanshuset Commerzbank pointerer, at fastfrysningen af budgettet er et værktøj som bruges for at nå EBIT-forventningerne nå væksten på toplinjen bliver for udfordrende. Yderligere fremhæver finanshuset, at tiltaget kan indikere at den tidligere planlagte reduktion af arbejdsstyrken ikke er helt på rette spor i Tyskland.