Den dyre bankoprydder
Tidligere Midtbankdirektør og bankoprydders karriere er mærket af bankkriser og slagsmål om løn og insiderviden.
Stemningen var intens på Midtbanks generalforsamling i Herning i marts 1988. Halvdelen af egenkapitalen var bombet væk på udlån til den skandaleramte krakvirksomhed Jydekompagniet. Banken svævede uhyggeligt tæt på en nedsmeltning. Hele 3.000 aktionærer var mødt frem, så det var nødvendigt for første gang nogensinde at fordele aktionærerne i to sale.