Neurosearch nedjusterer forventningerne
Neurosearch nedjusterer forventningerne til hele 2014 og venter nu et underskud af primær drift på 15 mio. kr.
Trods anken til Østre Landsret er de 5 mio. kr. nu hensat, og det er baggrunden for, at forventningerne nedjusteres til et resultat af primær drift på minus 15 mio. kr. fra et tidligere ventet underskud på 10 mio. kr.
Neurosearch har indstillet alle udviklingsaktiviteter inden for lægemidler og er i færd med at afvikle selskabet. Parallelt med arbejdet undersøges desuden muligheden for en fusion eller lignende.
Selskabets likvide beholdninger udgjorde ved udgangen af første halvår 84 mio. kr. Egenkapitalen var 78,2 mio. kr.
Resultatet af primær drift blev et underskud på 9,8 mio. kr. i første halvår, mens bundlinjen viste et tab på 6,1 mio. kr. Der var ingen omsætning i selskabet.
Tabel over Neurosearchs regnskab for første halvår af 2014:
| Mio. kr. | 1. halvår 2014 | 1. halvår 2013 | Hele 2013 |
|---|---|---|---|
| Omsætning | 0 | 28,8 | 0 |
| Resultat af primær drift | -9,8 | 1,6 | -9,6 |
| Resultat før skat af fortsæt. aktiv. | -6,1 | 5,6 | -4,5 |
| Nettoresultat | -6,1 | 17,6 | 12,4 |