Fortsæt til indhold
Erhverv

Pengemænd - hvad penge gør ved folk

Penge er drivkraften bag mange af det moderne samfunds dynamikker. Gode som dårlige. Men hvad gør store penge ved mennesker? Og hvad gør mennesker ved store penge?

Spørgsmålene blev til inden i mig, mens jeg i flere måneder levede uden indkomst. Jeg var hverken arbejdsløs eller i problemer, men jeg ønskede at finde ud af, hvordan man tænker og agerer uden penge. Jeg lærte, hvor vigtig andre menneskers støtte er, og at jeg var lige så glad uden som med penge. Men jeg begyndte også at undre mig: Hvad mon der sker, når bankkontoen bugner?

Jeg vidste, at jeg næppe ville blive millionær, så jeg læste. Jeg blev inspireret af George Goodmans The Money Game. Blandt professorer, børsmæglere og strikkende husmødre undersøger han, hvorfor mennesker tiltrækkes af aktiemarkedet.

Til artikelserien Pengemænd ledte jeg efter lignende anekdoter. Jeg søgte svar hos fem mænd, der fra vidt forskellige udgangspunkter har stiftet bekendtskab med pengenes magt, muligheder – og begrænsninger.

»Berlingo er en Lamborghinis værste fjende«

Millionæren Magnus Kjøller udlever sin drengedrøm. For man rammer aldrig stjernerne, hvis man fastholder jordforbindelsen, mener han. LÆS ARTIKEL.

»Det er svært at lade være«

Det generer Tim Møllegaard, at fattige dør af sult på Bali, mens han fodrer sine hunde med kobe-kød til 1.000 kr. kiloet. Men i Danmark findes der ingen fattige, mener han, så her ter han sig, som han vil. LÆS ARTIKEL.

Hår på ryggen

Morten Strunge blev multimillionær og berømt som 25-årig, da han solgte Onfone til TDC. Men det blev svært at være den samme drengerøv og samtidig sidde til møder med tunge erhvervsfolk. LÆS ARTIKEL.

»Succes, magt, udødelighed, udødelighed, udødelighed«

Først blev Per Ulrich Karpf sat bag tremmer for bedrageri. Så fortsatte han narrestregerne fra fængslet. Her fortæller han om magtliderlighed og moral. Og udødelighed. LÆS ARTIKEL

»Vi skal ud over stepperne«

Stop med at lide i fællesskab og pak finanskrisen ned i rygsækken med glemte sager, siger telemillionæren Mads Peter Veiby til danskerne. LÆS ARTIKEL