Derfor blev efterløns-festen ikke et brag

Det lyder lidt tosset. Men hvis de omkring 600.000 danskere, som træder ud af efterlønsordningen og får godt 24 mia. kr. udbetalt, fik meget mindre portioner, ja så ville det sætte tydeligere spor i samfunds-økonomien.

Hver enkelt udmeldt får op til 70.000 kr. i hånden, og gennemsnitligt bliver det til omkring 44.000 kr.

Hvis det var små beløb, ville vi være mere tilbøjelige til at solde pengene op. Det er der videnskabeligt belæg for.

Fem skarpe

Epn.dk har spurgt cheføkonom Jes Asmussen, Handelsbanken, om han kan få øje på, hvor efterløns-milliarderne vandrer hen i disse måneder. Her følger hans svar på fem skarpe.

Epn: Er der noget tegn på, at efterløns- pengene er pumpet ud i samfundet?

Cheføkonom Jes Asmussen, Handelsbanken: "Der er endnu ikke klare tegn på, at pengene er blevet sendt videre ud i dansk økonomi i form af højere forbrug.

Baseret på udviklingen i forbrugertilliden har udbetalingerne heller ikke løftet husholdningernes vurdering af deres egen økonomiske situation, detailsalget har udviklet sig svagt, og dankortforbruget viser heller ikke tegn på acceleration."

SP-pengene havde en effekt

Epn: Har vi erfaring med et så stort beløb til fri og skattefri disposition?

Jes Asmussen:"I kølvandet på den store økonomiske og finansielle krise i 2008/2009 besluttede den daværende regering at frigive de midler, der var blevet indbetalt til den i 1998 oprettede særlige pensionsopsparing (SP) (indbetalingerne blev suspenderet i 2004 i forbindelse med forårspakke 1).

Frigivelsen af SP-pengene sendte et aggregeret beløb på ca. 26 mia. kr. (efter skat) ud til befolkningen, og var altså et noget større beløb end det, der aktuelt er blevet frigivet fra efterlønsordningen.

Selv om der ikke umiddelbart var tegn i det faktiske privatforbrug på, at SP-pengene havde en gunstig effekt på den økonomiske aktivitet, har et studie fra Københavns Universitet efterfølgende påpeget, at forbrugseffekten var relativt stor.

Baseret på en husholdningsundersøgelse konkluderer studiet, at omkring 60% af de frigivne SP-midler eller ca. 16 mia. kr., gik til forbrug, mens resten gik til opsparing eller gældsreduktion.

Samlet set faldt forbruget alligevel i 2009, men konklusionen må være, at billedet ville have set endnu værre ud, hvis ikke SP-midlerne var blevet udbetalt."

Størrelsen har betydning

Epn: "Kan SP-pengene sammenlignes med efterlønsmidlerne?"

Jes Asmussen: "Frigivelsen af efterlønspengene adskiller sig fra frigivelsen af SP-midlerne, blandt andet ved at færre personer får udbetalt større beløb.

Udbetalinger til personer, der har været på efterlønsordningen i hele dens levetid, kan således løbe op i 70.000 kr., mens det gennemsnitlige frigivelsesbeløb fra SP-pengene kun var ca. 10.000 kr.

Internationale undersøgelser indikerer, at forbrugseffekten ved relativt store beløb er begrænset i forhold til effekten ved mindre udbetalte beløb, da større beløb oftest medfører større overvejelser om dets anvendelse end små beløb, der lettere glider ind i det daglige budget.

Skønnet for effekten på det private forbrug af tilbagebetalt efterlønsbidrag er således forbundet med stor usikkerhed."

Efterlønspenge til en regnvejrsdag

Epn: Hvor vandrer efterløns-pengene hen?

Jes Asmussen: "Indtil videre har vi ikke noget klart overblik over, hvor pengene er vandret hen. Der er dog blevet indsat ganske betydelige midler på anfordringskonti i bankerne, som kunne være efterlønspenge der gemmes til en regnvejrsdag.

Så vidt jeg ved, er der ikke på nuværende tidpunkt tegn på, at midlerne er gået til øget pensionsopsparing eller reduktion af gæld, men mit bud er dog, at netop disse to parametre vil være større, end effekten på forbruget i forbindelse med efterlønspengene.

Muligvis er en del af pengene også gået til rejser hen over sommeren, som dog ikke kommer dansk økonomi til nogen synderlig gavn, hverken vækstmæssigt eller jobmæssigt."

Ingen kick-start

Epn: Ville noget se anderledes ud, hvis de 24,3 mia. kr. efterlønspenge ikke var sluppet fri?

Jes Asmussen: "Mens det endnu er for tidligt at lave håndfaste konklusioner om den endelige effekt af efterlønspengene, så tror jeg, at den samlede konklusion vil være, at tingene formentlig ville have set værre ud, hvis de ikke var blevet udbetalt.

Jeg tror som nævnt ikke, at det vil give anledning til nogen 'kick-start' af forbruget, og i opsparingsøjemed, hvis pengene ryger ind på pensionsopsparinger, er der jo i princippet ikke tale om en samlet øget opsparing.

Hvis pengene går til nedbringelse af gæld, ville det dog være en stabiliserende faktor for husholdningssektoren, der pt. er blandt de mest forgældede målt i forhold til størrelsen af indkomsterne på globalt plan."