Sæson for mystiske sælgere
Mange virksomheder bliver overrumplet, og betaler for noget, de aldrig har indgået aftale om.
Så snart landets virksomheder, kommuner og amter bliver affolket i sommerferien, begynder der at ske sære ting.
Mystiske faxer, fakturaer og telefonopkald fra energiske sælgere, som vil sælge annoncer til hidtil ukendte internationale publikationer samt lokale vejvisere eller telefonbøger.
Fænomenet er ligeså tilbagevendende som Tour de France og kongeskibets sommertogt.
Det bedste, firmaerne kan gøre, er at ignorere de aggressive henvendelser og trusler om stævninger.
»Bevisbyrden ligger hos ham, der har et krav, og man kan jo ikke lægge sag an, når man ikke har en faktura eller beviser på, at der er indgået en aftale. Så enkelt er det,« siger kriminalinspektør Niels Jørgen Abildgaard fra Københavns Politis Bedrageriafdelingen.
Tomme kontorer
Men mange virksomheder bliver alligevel overrumplet, og fremgangsmåden er simpel.
På grund af industriferien er kontoret tomt - bortset fra en vikar eller yngste kontorelev. Pludselig kommer der breve med fine stempler og trusler om inkasso, hvis virksomheden ikke betaler, og kontoreleven tør ikke andet end at åbne for firmakassen.
Eller sælgeren ringer op og snakker staklens fornuft ud, så vedkommende til sidst pipper noget, som sælgeren vælger at opfatte som et ja, hvorpå fakturaerne kommer dumpende.
Det er svært at rejse en egentlig straffesag mod fupfirmaerne, med mindre de snyder med momsen.
»Den vildfarelse, der skal til i en bedragerisag, er aldrig rigtig opfyldt. Den, det går ud over, kan bare klappe hælene sammen og sige "nej, vi har ikke nogen aftale". Hvis man ikke har bestilt en vare, skal man heller ikke betale for den,« siger Niels Jørgen Abildgaard fra Københavns Politi.
Forsikringskoncernen Alm. Brand modtager i snit en mystisk faktura om ugen, og koncernen ved, at sommerperioden er højsæson for plattenslagere.
I sidste uge blev en ung kvindelig medarbejder i koncernens Holstebro-afdeling kontaktet af en sælger fra Dansk Marketing, som ville sælge annoncer til en telefonbog ved navn "Dansk Erhvervsvejviser".
Kvinden afviser at have indgået nogen aftaler, men hun blev efterfølgende kontaktet flere gange telefonisk og pr. fax, fordi firmaet ønskede at få aftalen på plads.
Hovedrystende
Alm. Brand er hovedrystende overfor episoden og undrer sig over, at Dansk Marketing kan tro, at en menig medarbejder skulle have mandat til at indgå en landsdækkende annonceaftale til 40.000 kr.
»Det er fuldstændigt usandsynligt. Vores kontorer indrykker aldrig annoncer lokalt eller på landsplan. Al annoncering foregår fra vores marketingafdeling i København, fordi det skal se ens ud,« siger adm. direktør Bent Knie-Andersen, som aldrig har hørt om Dansk Erhvervsvejviser.
Dansk Marketing forsøgte yderligere at få kvinden til at indgå en aftale om en landsdækkende annoncering. Hun forsøgte at henvise sælgeren til marketingkontoret i København, men fik den besked, at firmaet ikke var interesseret i at tale med hovedkontoret, da man opererer lokalt.
Direktør for Dansk Marketing, Torben Lothar Andersen, siger til Jyllands-Posten, at den ansatte havde accepteret tilbudet om en annonce i Dansk Erhvervsvejviser og efterfølgende betalte regningen.
Direktøren forklarer, at firmaet kontakter kunden to gange telefonisk, før der fremsendes materiale og en faktura. Aftalen gælder derefter for to år.
»Når kunden modtager fakturaen, og hvis de alligevel ikke vil have annoncen, så annullerer vi den ganske frivilligt, og hvis de ikke vil have indrykningen, selv om de har betalt, så refunderer vi bare pengene,« siger Torben Lothar Andersen, som undrer sig over, at den ansatte i Alm. Bank har godkendt korrekturteksten og efterfølgende betalt regningen, hvis hun ikke havde mandat til det.
»Vi har eksisteret i 12 år, og som virksomhed lever man af at have tilfredse kunder. Ellers kommer det ikke igen år efter år,« siger Torben Lothar Andersen.
Dansk Erhvervsvejviser registrerer kundens navn, adresse og telefonnummer, og vejviseren bliver postomdelt til erhvervslivet.
Mange henvendelser
Ifølge Dansk Marketing har vejviseren et oplag på 25.000 eksemplarer.
Hos Dansk Oplagskontrol er Dansk Erhvervsvejviser ikke registeret, men direktør Thomas Jermiin kender godt Dansk Marketing og deres salgsmetoder.
»Vi har fået adskillige henvendelser på det pågældende firma, som ikke er oplagskontrolleret. Vi advarer folk mod at annoncere hos dem, da der ikke er dokumentation for deres distribution,« siger Thomas Jermiin.
Bent Knie-Andersen fra Alm. Brand opfordrer andre virksomheder til at være opmærksomme.
»Der sidder medarbejdere med sager, som de normalt ikke beskæftiger sig med, og som måske lader sig overliste, hvis de ikke passer på,« siger Bent Knie-Andersen og tilføjer:
»Det er forbløffende, at der stadig er folk, som tror de kan leve af det. De må have en meget dårlig smag i munden.« vibeke.larsen@jp.dk