Krav om arbejde før efterløn

Mange mennesker på vej mod de 60 år planlægger at udskyde en tilværelse på efterløn, til de fylder 62. Det giver dem en række økonomiske fordele at blive de to år ekstra på arbejdspladsen. Men efterlønnen er ingen selvfølge fra den 62. fødselsdag.

I god tid inden man fylder 60 år, får man en skriftlig henvendelse fra sin a-kasse. Selv om efterlønnen skal udskydes i to år, er det altafgørende at beskæftige sig indgående med emnet her ved 60 års-dagen.

Da lyder startskuddet nemlig til en vigtig to-års-periode.

For det første skal den næsten-60-årige sørge for at få sit efterlønsbevis. Dette papir er nødvendigt for at leve op til den såkaldte to-års-regel. Man kan nærmest sige, at efterlønsbeviset er så godt som rede penge. For når beviset er hjemme, bliver krone-beløbet for den senere efterløn nemlig frosset fast.

Andre fordele ved beviset er, at man senere kan få efterløn, selv om man bliver syg, og at man nu slipper for at betale efterlønskontingent.

I løbet af de to år skal man imidlertid opfylde endnu et krav. Det handler om arbejdstimer, for hele formålet med at give folk en gunstigere efterløn, når de fylder 62, er jo at holde dem fast på arbejdsmarkedet.

3120 timer

Skal man have fuld efterløn, skal der leveres 3120 arbejdstimer gennem mindst to år fra den dato, der står på efterlønsbeviset.

Hvis man arbejder 37 timer om ugen i de to år, er der ingen problemer, for det vil give i alt 3848 timer eller et "overskud" på 728 timer.

Time-kravet på 3120 kan imidlertid honoreres, hvis man blot arbejder i gennemsnit 30 timer om ugen i de to år.

Hermed er ikke fastslået, at man skal arbejde mindst 30 timer hver uge for senere at opnå fuld efterløn.

Specialkonsulent Ulrik Frese, Arbejdsdirektoratet, gør opmærksom på, at det afgørende i beregningen er fænomenet løntimer. Hvis en person f.eks. arbejder i gennemsnit 28 timer om ugen, men aflønnes for 30 timer, er kravet opfyldt.

Endvidere er der mulighed for at ændre på sit timetal undervejs, når blot endemålet på 3120 timer nåes.

Hvis to år er forløbet, og opgørelsen viser, at man kun er oppe på 3000 timers arbejde, er det nødvendigt at fortsætte med at arbejde. Først når kravet om 3120 timer er opfyldt, kan man opnå ret til efterløn på de mere fordelagtige vilkår.

I løbet af de to år kan forskellige begivenheder indtræffe i arbejdslivet. Ferie og fridage med løn tæller med som arbejdstimer, og det samme gør en sygeperiode med fuld løn eller på sygedagpenge.

Hvis man har ret til en orlov med løn, tæller denne periode også med i de 3120 timer. Derimod vil orlov uden løn ikke indgå i beregningen. Så stopper "time-taxametret" midlertidigt.

To års arbejde

Vælger en 60-årig at arbejde 37 timer om ugen gennem et år, vil der indløbe 1924 timer "på bogen". Herefter resterer i princippet kun 1196 timer for det resterende år.

For deltidsforsikrede gælder de samme krav i perioden 60-62 år, men det afgørende timetal, som skal præsteres fra datoen på efterlønsbeviset, er dog kun på 2496 timer. Det svarer til to års arbejde med 24 timer som gennemsnitlig ugentlig arbejdstid.

Når tiden er inde til at skifte titel til efterlønner, kommer præmien for at have ventet i mindst to år efter det 60. år:

ulla.noerby@jp.dk