Chefen er over dig

Den moderne teknologi overlader næsten intet af en arbejdsdag til fantasien.

Fra det øjeblik, man logger sig ind på sin computer, til man logger af igen, er intet hemmeligt for chefen. Han kan ved et par klik med sin mus se den enkelte medarbejders skærm og kontrollere, hvilke hjemmesider på internettet, der besøges og gennemlæse e-mails, der går ud og ind af huset.

Har han ikke tid til at læse alle igennem, kan han sætte en søger til at lede efter bestemte ord, som for eksempel CV, chefens eget navn eller andre ord, som i chefens øjne kunne være interessante at kigge nærmere på.

Forlader man sin skærm, vil videokameraer på størrelse med knappenålshoveder med indbyggede mikrofoner sørge for, at den sidste rest af privatliv på arbejdspladsen går tabt.

Åbenlyst eller skjult

»Der er to slags arbejdsgivere. Den ene kontrollerer, men informerer åbenlyst om det. Det er meget bedre at sige: "Jeg vil ikke se porno eller sex på mine skærme!", og så sætte et filter op, så det ikke er mulig at besøge hjemmesider med porno. Det har vi ikke noget problem med. Arbejdsgiveren, der praktiserer den skjulte kontrol, har vi det straks værre med. Der gemmer man lister over hvilke hjemmesider, som medarbejderne har været inde på, og tager dem frem den dag, man skal bruge noget på den enkelte medarbejder. Vi har et eksempel fra en virksomhed i Aalborgområdet, hvor en medarbejder blev kaldt ind til chefen. Chefen sad med en liste over hjemmesidebesøg og bad så medarbejderen forklare, hvorfor han besøgte de og de sider på de forskellige dage,« fortæller Henrik Kroos, formand for Prosa, som organiserer 13.000 EDB-folk.

Han oplever, at problemet med elektronisk overvågning har taget kraftigt til i år, og vil have problemstillingen frem i lyset.

»Det er blevet et udbredt problem, og vi får ofte henvendelser fra medlemmer, der spørger, om de må overvåge deres kolleger. Det er typisk vore medarbejdere, der bliver sat til at kontrollere de andre medarbejdere. Det giver vore medlemmer moralske skrupler. Vi har haft en sag fra Fyn, hvor et af vore medlemmer blev bedt om at kontrollere en kollega. Men han måtte ikke informere den pågældende medarbejder om det. Han havde det efterfølgende meget skidt med at skulle "stikke" kollegaen til chefen og oplyste til sidst sin chef om, at han ikke kunne udføre kontrollen. Han blev efterfølgende flyttet til en anden afdeling af virksomheden,« fortæller Henrik Kroos.

Hos Datatilsynet kender man også til problematikken.

»Der er ingen tvivl om, at både private og offentlige virksomheder i et eller andet omfang, via de elektroniske spor, som de efterlader sig, følger med i, hvad de ansatte foretager sig elektronisk,« siger direktør i Datatilsynet, Henrik Waaben.

Total kontrol på callcentrene

Medarbejderne på callcentrene kan kun udføre deres arbejde, når de er logget på deres skærm og dermed også virksomhedens interne netværk. Her ligger en type software, der registrerer hver enkelt bevægelse, som medarbejderen laver. Det betyder, at ledelsen har mulighed for at se nøjagtigt, hvor, hvornår og hvordan, den enkelte medarbejder arbejder. Og det benytter mange sig af.

»Arbejdsgiverne benytter sig i høj grad af kontrolforanstaltninger. Det er et udbredt problem for vores medarbejdere. De statistiske redskaber, som ledelsen har via det installerede software, bruges i stedet som overvågning af personalet. Vores teknikere skal for eksempel taste dit og dat ind i løbet af dagen, og er der bare den mindste slinger i valsen, bliver de spurgt ud af ledelsen,« fortæller Leif Hartmann, formand for Telekommunikationsforbundet, der organiserer 11.600 medlemmer, der primært er beskæftiget i Tele Danmark.

Den statistiske overvågning, Leif Hartmann nævner, er hverdag for telefonisterne. Når den enkelte medarbejder har logget sig ind på netværket for at arbejde, kan ledelsen se, hvor lang tid vedkommende er om hver enkelt kunde, hvor mange hjælperedskaber medarbejderen bruger for at hjælpe kunden og hvor mange pauser, der holdes. Skal medarbejderen til frokost eller pause har hun valget mellem at logge af og på igen efter pausen, hvilket viser i nøjagtigt, hvor lang tid hun er på pause. Glemmer man at logge af og lader systemet køre, giver det derimod en dårlig statistik, idet alle opkald i pausen bliver registreret som afvist.

Det statistiske materiale kan også vise gennemsnitstid for ekspedition af kunderne og den længste kundeekspeditionstid for den enkelte medarbejder. Men også kvaliteten af deres arbejde kontrolleres konstant.

Kontrolopkald

»Vores medlemmer er ofte også udsat for kontrolopkald, især på 118. Leverer den enkelte medarbejder en dårlig kvalitet, glemmer at sige sit navn eller at spørge om kunden ønsker flere numre, så sporer kontrolløren sig frem til den pågældende medarbejder, der så bliver kaldt ind til en skideballe. Vi mener ikke, det er den rigtige måde at klare problemerne på. Der kan være mange årsager til, at en medarbejder er stresset og glemmer nogle af kvalitetskriterierne. Det skal man klare med mere uddannelse og ikke med skideballer,« siger Leif Hartmann og fortsætter:

»Det er i orden med kvalitetstjek, men så skal man se på kvaliteten indenfor et bestemt callcenter. Viser der sig at være problemer, skal man tage det op på et generelt plan og ikke pille enkelte medarbejdere ud. Der er ofte også tale om et ledelsesproblem, hvis medarbejderne ikke yder den optimale kvalitet. Det er klart for enhver, at konkurrencen på vores område er hård for tiden, men det hjælper altså ikke at spørge gud og hvermand om, hvordan den enkelte medarbejder opfører sig,« fastslår Leif Hartmann.

Telia-kunder skal sladre

Tele Danmark er ikke det eneste teleselskab, der overvåger medarbejderne. Telia opfordrer deres kunder til at give en personlig evaluering af den medarbejder, de er blevet betjent af i Telias callcenter, vel at mærke uden at den pågældende medarbejder bliver orienteret om det.

»Selvfølgelig skal virksomhederne have feedback på deres kundeservice, men det skal foregå i samarbejde med medarbejderne. Som det foregår nu, har medarbejderne ingen mulighed for at finde ud af, hvad de skal gøre bedre, eller hvad de for eksempel gør godt,« forklarer faglig sekretær i HK Service, Carsten Madsen og tilføjer:

»Desuden mener vi, at det er ulækkert, at Telia på den måde opfordrer kunderne til at agere stikkere. Det bedste resultat af sådanne kvalitetskontroller får man i samarbejde med medarbejderne. Vi vil gerne have kvalitetskontroller, da vi ikke er interesseret i, at arbejdspladserne lukker og dermed gør vores medlemmer arbejdsløse, men vi efterlyser dialog,« siger Carsten Madsen.

Video også i fremgang

Den nye teknologi gør det også nemmere at overvåge personale med videokameraer, og hos HK Handel vurderer jurist, Lisbeth Nørremark, at videoovervågningen vil tage til i omfang i de kommende år.

»Kontrollen med personalet er taget til op igennem halvfemserne, og det er de tekniske muligheder, der vil gøre det mere udbredt,« siger Lisbeth Nørremark.

Det er lovligt at videoovervåge butikken og dermed også personalet, blot man informerer sit personale og skilter tydeligt med det. Det er til gengæld forbudt at aflytte personalet.

»Selvom det er ulovligt, så får vi stadig sager ind, hvor personalet er blevet aflyttet. Overvågningsudstyret er blevet meget billigt, og en stor del af udstyret sælges faktisk med mikrofoner. Jeg ved ikke, om det er uvidenhed, der får arbejdsgivere til at aflytte deres personale, men det er under alle omstændigheder ulovligt,« fastslår Lisbeth Nørremark. Hun er også bekymret over konsekvenserne af overvågningen, uanset om den sker åbenlyst eller ej.

»Mange af videokameraerne bliver solgt med de argumenter, at det for eksempel vil nedbringe butikkernes svind. Men resultatet bliver et enormt dårligt psykisk arbejdsklima for personalet. Overvågningen er en betydelig stressfaktor, og vi har blandt andet haft en sag, hvor en medarbejder blev uretmæssigt beskyldt for at stjæle på sin arbejdsplads på grund af en dårlig videoovervågning. Det viste sig ved nærmere gennemsyn af videoklippene, at den mistænkte medarbejder blot lagde nogle varer på plads, men da han havde været ude af kameraets vinkel et øjeblik, opstod der misforståelser. Den medarbejder valgte efterfølgende stoppe på den arbejdsplads. Mange butiksansatte tør af samme grund heller ikke bevæge sig udenfor kameraets vinkel af skræk for konsekvenserne,« fortæller Lisbeth Nørremark, der er jurist i HK Handel.

Effektiv tom trussel

Noget helt andet er, at overvågningen eller bare truslen om overvågning har en effekt.

»Vi havde en stor virksomhed som kunde, der meddelte deres medarbejdere, at de ville foretage logning, altså overvåge internetaktiviteten i huset. Det var kun en tom trussel, men det vidste medarbejderne ikke.

Resultatet var til gengæld en reduktion i virksomhedernes internetaktivitet på 75 pct. Det kunne jo tyde på, at en stor del af internetbesøgene ikke er arbejdsrelaterede,« fortæller advokat, Peter Lind Nielsen, der er ansat i Bender.dk, der har specialiseret sig i IT-ret.

pernille.ammitzboell@jp.dk