Økonomer advarer: Lagarde risikerer at begå alvorlig fejl

ECB-formand Christine Lagarde risikerer at begå en fejl, der kan få konsekvenser for den europæiske økonomi.

Sådan lyder advarslen fra flere økonomer.

»Man risikerer at gøre skade på økonomien ved at hæve renterne, hvis det viser sig, at det scenarie, som de ser for sig, er forkert,« siger Mikael Olai Milhøj, som er chefstrateg hos Sterna Capital Partners.

Den Europæiske Centralbank ventes at hæve renten med 0,25 pct.-point ved rentemødet torsdag.

Det skal kontrollere den tiltagende inflation, som er opstået i kølvandet på konflikten i Mellemøsten, fordi den har sendt energipriserne i vejret.

Det vækker minder om energikrisen i 2022, som netop flød over i en markant inflationskrise, og hvor centralbanken siden blev kritiseret for at handle for sent.

Men denne gang er den europæiske økonomi markant mere svækket, hvilket nye væksttal blot bekræfter.

Derfor kan ECB i sin iver efter at undgå en gentagelse af 2022-krisen ende med at begå en fejltagelse fra begyndelsen af 10’erne, lyder det fra Mikael Olai Milhøj.

Rentestigningen, der endte med at udløse gældskrisen, uddyber han.

»Jeg siger ikke, at vi får endnu en gældskrise. Jeg siger bare, at hvis de er bange for den fejltagelse, som de begik i 2022, burde de også være bange for at begå den fejl, de begik i starten af 10’erne. Hvis jeg var centralbankdirektør, havde jeg ventet. For denne krig er tre måneder gammel, og det er virkelig begrænset, hvor meget data vi har,« siger Mikael Olai Milhøj.

Jes Asmussen, som er cheføkonom hos SJF Bank, lægger også vægt på, at inflationsrisikoen er lavere end de konsekvenser, som en højere rente kan få.

Han advarer om, at det kan ende med recessionslignende tilstande, hvis markedets nuværende forventning om tre renteforhøjelser i år holder stik:

»Vi har ikke så aggressive renteforventninger som markedet. Vi mener, at vi står i en helt anden situation end i 2022. Arbejdsmarkedet er svagere, og økonomien kører slet ikke på de samme cylindre som dengang. Derfor vurderer vi, at de underliggende inflationseffekter fra de høje oliepriser er mindre stærke end de negative effekter på efterspørgslen,« siger han og tilføjer:

»Hvis ECB følger markedet hele vejen her, så tror jeg, vi kan kigge ind i noget, der minder om en recession i euroområdets økonomi, som efterfølgende kan tvinge dem til at sætte renten endnu mere ned.«

De to økonomer er ikke alene om at se risikoen for en fejltagelse. Det samme ser Frederik Romedahl Poulsen, der er chefstrateg hos pensionsselskabet Velliv.

»Det er det, der er problemet med et udbudschok. Man risikerer at lave forskellige fejl. Man risikerer på den ene side, at man gør for lidt for at tøjle inflationen, og på den anden side, at man gør for meget og kvæler væksten,« siger han.

Ifølge Frederik Romedahl Poulsen lægger ECB dog vægt på, at inflationskrisen er så frisk i erindringen, at det i sig selv kan få betydning for, at effekten på inflationen kan komme hurtigere denne gang:

»Det er i hvert fald sådan noget, som ECB regner med som risikofaktor, og det, tror jeg, er en af grundene til, at de hæver renten denne gang,« siger han.

Men Frederik Romedahl Poulsen er bekymret for, at ECB ender med at skubbe til en økonomisk nedtur.

»Det er klart, at de væksttal, vi har fået fra den første del af året, giver bekymring, især fordi man har i tankerne, at pengepolitik reagerer med en vis forsinkelse på økonomien. Så hvis ECB får løftet renten et par gange frem mod efteråret, slår det reelt først rigtigt igennem i 2027,« siger han og tilføjer:

»Bekymringen er, at vi til den tid står med en økonomi, som også er svag, og hvor ECB i virkeligheden i stedet burde have sat renten ned for at bremse nedgangen.«

Jes Asmussen advarer om, at det i sidste ende kan ende i et stagflationscenarie, hvor inflationen fortsat er varm, men økonomien stagnerer.

»Spørgsmålet er, hvordan man håndterer det. I første omgang skal centralbanken vise, at den er parat til at hæve renten for at bekæmpe prisstigningerne. Men på et tidspunkt bliver den også nødt til at erkende, at prisstigningerne i energi og de højere renter kan blive så kraftige, at efterspørgslen forsvinder, hvis man hæver renten yderligere,« siger han.

Frederik Romedahl Poulsen og Mikael Olai Milhøj deler ikke den samme bekymring for stagflation. De peger på, at der er langt til den situation, som økonomien befandt sig i 70’erne.

»Der er altid lidt forskel på, hvordan man definerer stagflation. Jeg vil tænke det mere som noget, man er bundet til i lang tid. Som i 70’erne, hvor olieprisen pressede lønvæksten op og skabte en selvforstærkende spiral af inflation, som ikke rigtig blev bremset, selvom økonomien gik tilbage,« siger Frederik Romedahl Poulsen og tilføjer:

»For mig at se kan vi også meget hurtigt komme ud af det i dag.«

Ifølge Mikael Olai Milhøj vil den svækkede økonomi også betyde, at inflationen netop ikke vil forblive høj.

»Det er en stærkere økonomi, der også er med til at skabe vedvarende højere inflationspres. Men hvis du har en svækket økonomi, lægger det alt andet lige en dæmper på, hvor høje prisstigninger der kan være,« siger han.