»Money is power,« siger de. Imens strømmer millionerne ud af Female Invest
Female Invest hiver store millionbeløb hjem fra investorer. Men særligt ét tal ser bekymrende ud, mener eksperter.
Der var farvede balloner og guirlander i loftet på kontoret i Indre København.
I en video på Instagram poppes der champagne, og konfetti svæver i luften.
»Money is power« står der i videoen fra 2024.
På kun fire minutter crowdfundede Female Invest 1 mio. dollar.
De slog rekorder, lød det. Smadrede glaslofter.
Virksomheden har siden 2019 hevet store millionbeløb hjem fra danske og udenlandske investorer. De har efter eget udsagn 85.000 medlemmer i biksen og har solgt mange tusinde eksemplarer af bogen »Girls just want to have funds«.
Men i Jyllands-Posten har 15 tidligere medarbejdere beskrevet et dystert arbejdsmiljø i Female Invest med massivt arbejdspres, stress og stor udskiftning.
Og det er ikke virksomhedens eneste problem.