Nordea spår lavere vækst og fire rentehop: Men boligpriserne fortsætter op

Krigen i Iran kommer til at skære en pæn luns af den danske vækst i år, men i modsætning til resten af Europa er der stadig pæn fremgang i vente i Danmark. Ikke mindst på boligmarkedet.

Sådan lyder konklusionen i en ny vækstprognose fra Nordea.

Cheføkonom Helge Pedersen forklarer, at det blandt andet er udsigten til en afmatning i euroområdet, som er Danmarks største eksportmarked, der får væksten til at bremse op.

»Danmark er rimelig godt stillet ift. at komme igennem en energikrise, men eksporten kan ikke trække på samme måde, som den har gjort sidste år, fordi resten af Europa bliver ramt relativt hårdt,« siger han.

Nordea har nedjusteret skønnet for den europæiske vækst fra 1,5 pct. i 2026 til nu bare 1 pct.

»Europa er ekstremt afhængig af importeret olie og anden energi, så den nuværende krise rammer hårdere der end i USA og Kina,« siger Helge Pedersen.

Ud over at eksporten har det stramt, er privatforbruget også ramt af en meget lav forbrugertillid.

Egentlig har danskerne i gennemsnit fint med penge på grund af lavere elafgifter og pæne lønstigninger, men frygten for krise og stigende fødevare- og benzinpriser har sat dybe bekymringsrynker i forbrugernes pander.

»Forbrugertilliden er meget lav, og det vil holde noget af fremgangen i privatforbruget nede. Vi har rekordstore opsparinger i banken, så vi er faktisk ret velkonsoliderede, men vi kan godt blive lidt bekymrede, når vi ser på forbrugertilliden,« siger Helge Pedersen.

Til gengæld vil de offentlige investeringer i et bedre og større forsvar hive væksten opad i år og næste år. Hvis altså pengene går til flere ansatte og renovering af bygninger og ikke kun til køb af amerikansk og andet udenlandsk militærudstyr.

»Præcis hvor stort et vækstbidrag oprustningen kommer til at give, er svært at sige, fordi vi ikke ved, hvor meget der bliver brugt på import, men der er ingen tvivl om, at det kommer til at give et positivt bidrag,« siger Helge Pedersen.

Normalt ville han være bekymret for, at det høje offentlige forbrug i forsvaret vil medføre højere lønkrav i andre sektorer og dermed også stigende inflation, men i en tid hvor eksporten ser ud til at få det lidt sværere, er effekten noget mindre, forklarer han.

De stigende oliepriser vil dog sætte sig i inflationen, som Nordea forventer vil lande på 1,5 pct. i år og på 2,1 pct. næste år.

Det lyder måske ikke voldsomt, men fjernelsen af elafgiften sendte faktisk inflationen helt ned på 0,8 pct. i januar. Så der er tale om næsten en fordobling af det forventede.

Den stigende inflation vil også få ECB til at hæve renten ikke bare en eller to gange, som markedet lige nu forventer, men hele fire gange, lyder spådommen fra Nordea.

Det vil få den korte rente op fra de nuværende 2 pct. til 3 pct.

»Vores holdning er, at man fra ECB’s side vil gøre meget for at dæmpe inflationsforventningerne i tide,« siger cheføkonomen.

Normalt vil sådan en lang række rentestigninger påvirke boligmarkedet negativt, fordi det bliver dyrere at låne til drømmehuset.

I 2022 hævede ECB renten fra -0,50 pct. til 2 pct. på et halvt år, og det var medvirkende til, at boligpriserne i Danmark faldt med 6,4 pct. på årsbasis.

Men det vil ikke ske i år, lyder det fra Helge Pedersen. Faktisk forventer storbanken, at de danske huspriser i gennemsnit vil blive 6 pct. højere i løbet af 2026.

»Det er ret vildt, hvad der sker på boligmarkedet herhjemme, og vi har selv en smule svært ved at forklare den her bevægelse væk fra den ligevægt, der var før pandemien. Lige nu ser vi prisstigningerne i de store byer sprede sig som ringe i vandet, og vi har svært ved at se, hvad der skulle få det til at bremse voldsomt op, selvom det hele ser brandvarmt ud,« siger han.

Ifølge cheføkonomen er det største problem stadig det lave udbud af ejerlejligheder i de store byer.

I København fylder ejerlejligheder f.eks. kun lidt over 20 pct. af den samlede boligmasse. Og selvom det måske lyder paradoksalt, kan stigende priser faktisk få potentielle sælgere til at holde på deres lejlighed i stedet for at sælge.

»Prisudviklingen bliver selvopfyldende, fordi sælgerne vil hellere sælge i morgen, fordi de forventer stigende priser, mens køberne hellere vil købe i dag, fordi de tror det bliver dyrere i morgen. Det skaber et opadgående pres på prisen, men det er svært at se, hvad der skal bryde den spiral,« siger Helge Pedersen.