Anthropics nye opfindelse er så udspekuleret, at de ikke vil udgive den. Her er, hvad vi ved
Helt af sig selv hackede AI-modellen sig ind i komplicerede it-systemer. Og bagefter skjulte den sporene.
Den 26. marts 2026 skete der noget i Anthropics systemer. Noget, som ikke måtte ske.
Tusindvis af interne dokumenter blev ved en fejl markeret som offentlige i stedet for private.
Brugere på internetfora som Substack og Reddit gik amok. Verden fik nys om, at Anthropics nye AI-model, Claude Mythos, var på vej.
Lige nu hedder modellen internt i Anthropic Claude Mythos Preview. Når den er udgivet, vil den bare gå under navnet Claude Mythos.
Under kodenavnet ”Capybara” skulle Claude Mythos ifølge skaberne »fremkalde den dybe, forbindende tråd, der sammenkæder viden og idéer.«
Men lækket af Anthropics dokumenter om Mythos viste også noget andet:
Modellen havde udvist dybt foruroligende adfærd under testningen.