Ny kampplads: Slagsmål om opvarmningen i 256.000 hjem
Gasfyr har ud af det blå udviklet sig til en kampplads for politikere, branchefolk og lobbyorganisationer. Årsagen er flere overraskende meldinger i den netop overståede valgkamp.
I 2022 nikkede et enigt Folketing til udsigten til et farvel til gasfyr i danske hjem i 2035.
I dag er den klare kurs udfordret af nye og ganske andre toner fra flere partier.
Samtidig viser nye tal fra Erhvervsstyrelsen, at der sidste år blev installeret 4.356 nye gasfyr rundt om i landet – heraf var 112 helt nye privatkunder, som ikke tidligere har haft gasfyr.
Der er dømt gas- og varmekrig på villavejene.