Nationalbanken: Inflationen kan ende på 4,5 pct. i år
Hvis krigen i Mellemøsten fortsætter, kan inflationen i Danmark i år i værste fald ende på 4,5 pct., skriver Nationalbanken i en ny prognose.
Krigen i Mellemøsten kan få afgørende betydning for den danske økonomi i år.
Det vurderer Danmarks Nationalbank, der torsdag har udsendt en prognose for dansk økonomi.
I en pressemeddelelse skriver Nationalbanken, at hvis krigen fortsætter, kan det i værste fald betyde inflation i Danmark på 4,5 pct. i år.
Tallene er beregnet ud fra et risikoscenarie, hvor olie- og gasforsyningen fra Den Persiske Golf begrænses i de kommende år, og hvor olie- og gaspriserne ligger betydeligt og langvarigt over de nuværende markedspriser.
»I det tilfælde vurderes inflationen i år at kunne ende på 4,5 pct.,« lyder det.
Bliver krigen ikke langvarig, forventer Nationalbanken, at inflationen bliver 1,8 pct. i år, 2,0 pct. i 2027 og 1,9 pct. i 2028.
»Trods de nuværende stigninger i energipriserne forventer vi ikke, at vi ser ind i en inflationskrise, som den vi oplevede efter Ruslands invasion af Ukraine,« siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen i pressemeddelelsen.
Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022 steg inflationen i Danmark betydeligt og nåede 10,2 pct. i oktober 2022.
Ifølge Nationalbankens prognose vil beskæftigelsen øges med 38.000 personer, og antallet af ledige vil samtidig kun vokse med 2.000 personer.
Hovedscenariet byder også på godt nyt til lønmodtagere og boligejere. Lønnen ventes at stige mere end inflationen, og huspriserne vil ifølge prognosen stige med 6 pct. i løbet af 2026.
Råd til kommende regering
Nationalbanken kommer som sædvanlig også med gode råd til regeringens økonomiske politik.
Denne gang lyder rådet, at man på grund af den planlagte udvidelse af forsvarsbudgettet og den føromtalte usikkerhed i verden »bør udvise forsigtighed«, inden man bruger hele det økonomiske råderum.
»Den kommende regering bør udvise forsigtighed med at udmønte hele råderummet eller at øge råderummet yderligere i de enkelte år gennem svækkelser af den strukturelle saldo,« siger Christian Kettel Thomsen.
Nationalbanken foreslår også, at regeringen ikke puster yderligere liv i den danske økonomi lige nu, hvor mængden af tilgængelig arbejdskraft er lav, fordi det kan føre til uhensigtsmæssige lønstigninger og dermed skubbe til inflationen.