Dystert fremtidsscenarie ryster eksperter: »Ser ikke ud til, at vi har set toppen endnu«
En fremskrivning viser, at hvis udviklingen fortsætter som hidtil, så vil 40 pct. af danskerne være ramt af stress i 2036. Det udfordrer både produktivitet og bundlinje i virksomhederne.
»Det er lidt af en mavepuster.«
Da Rikke Nøglebæk skal beskrive grafen på skærmen foran sig, leder hun efter ordene, der indkapsler alvoren.
»Selvom vi har set tallene gå den forkerte vej i mange år, bliver det jo voldsomt, når det står sort på hvidt. Det er dystert,« siger hun.
Rikke Nøglebæk er chef for sundhedsløsninger i Danica, og grafen, hun sidder med, er en fremskrivning, der viser, at hvis udviklingen fortsætter, som den har gjort indtil nu, vil 40 pct. af os være stressede om 10 år.