Halvdelen af danskerne vil sætte overskydende skat i banken

Skal pengene tilbage på kontoen, eller venter der et skattesmæk?

Det er spørgsmålet på manges læber, efter at det fredag blev muligt at tilgå årsopgørelsen for 2025.

Siden Skattestyrelsen åbnede for adgangen, er der blevet registreret mio. af login på Skats hjemmeside.

Der bliver det nemlig afsløret, om man skal have penge tilbage i skat, eller om man skal betale restskat.

3,8 mio. borgere fik ifølge Skattestyrelsen sidste år penge tilbage i skat for et samlet beløb på mere end 25 mia. kr.

Når denne omgangs overskydende skat rammer borgernes NemKonti i slutningen af april, bliver en del af pengene for halvdelens vedkommende stående i banken.

Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for pensionsselskabet Sampension. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra ca. 1.000 danskere.

Blandt de danskere, der angiver, at de skal have penge tilbage i skat, planlægger 54 pct., at pengene skal polstre bankopsparingen.

Næsten hver fjerde – 23 pct. – svarer, at pengene skal gå til forbrug.

Det billede genkender privatøkonom og chefanalytiker i Danske Bank Louise Aggerstrøm Hansen.

»Vi kan se, at der er en lille effekt den dag, hvor pengene bliver udbetalt. Det er primært nice-to-have-ting. Der bliver brugt lidt flere penge på tøj og sko, i byggemarkeder og på barer og værtshuse,« siger hun.

Selv om størstedelen af mia. ikke ender i butikkerne, kan elektronikkæden Power godt mærke den årlige udbetaling af overskydende skat på salget.

Det fortæller kædens direktør, Jesper Boysen.

Ifølge Power-direktøren giver »den store pludselige bunke penge«, der lander hos borgerne, anledning til, at elektronikkæden skruer op for deres kampagner.

»Den her ene gang om året med skatteudbetalingerne får den en overordentlig omgang,« siger Jesper Boysen.

Kampagnerne er rettet mod kædens kundeklub, der ifølge direktøren tæller 1,3 mio. medlemmer.

Men størstedelen af pengene, som skattebetalerne får igen til april, bliver ikke brændt af på forbrug.

»Folk er ret tilbageholdende med at gå ud og bruge penge. Det har været en klar tendens de seneste år. Der bliver holdt rimelig meget på pengene, selv om det er løsnet lidt op,« forklarer Louise Aggerstrøm Hansen.

Forbrugerøkonom i Nordea Ida Marie Moesby vurderer, at stigende benzinpriser og høje fødevarepriser aktuelt kan få borgerne til at bruge færre af de udbetalte penge på ekstra fornøjelser.

En mindre tilbagebetaling på 500 kr. eller mindre vil typisk gå ind i det daglige budget, fortæller hun.

Forbrugerøkonomen ser også en tendens til, at folk bevidst indbetaler flere penge end nødvendigt til Skat. Hun sammenligner det med, at man har lånt Skat sine penge.

»Rent økonomisk er der smartere måder at spare op på end ved bevidst at indbetale for mange penge i skat.«

»Pengene kunne man måske også have brugt bedre i løbet af året. Og så får man ikke særlig meget i rente, når de er hos Skat,« siger Ida Marie Moesby.

Af Sampensions undersøgelse fremgår det yderligere, at 15 pct. vil bruge den overskydende skat til afviklingen af gæld.

Syv pct. vil sætte pengene ind på en pensionsopsparing.