Han er selv mangemillionær og kalder »klagekoret« af ultrarige for grådige: »Hvis ikke vi skulle, hvem skulle så?«
Socialdemokratiets foreslåede formueskat har fået nogle af erhvervslivets største spillere til at stemple ind i valgkampen. Men de udstiller ikke andet end deres egen grådighed, mener ejendomsmatador.
Egentlig plejer landets ultrarige generelt at afholde sig fra at mene noget offentligt om landets politik.
Men siden Socialdemokratiet i sidste uge indledte valgkampen med et forslag om en formueskat, har den ene mediesky mangemillionær efter den anden fundet anledning til at stemple ind i debatten.
»Dybt uintelligent« og »hjernedødt« hører til nogle af de ord, der er blevet brugt af landets rigeste om forslaget indtil videre.
Nogle få har også truet med at pakke deres formuer sammen og tage dem med sig til udlandet, såfremt formueskatten møder virkeligheden.
Ejendomsmatador og mangemillionær Djaffar Shalchi har også et par ord, han ønsker at udvide debatten med.
De drejer sig dog ikke om selve forslaget, men om det »klagekor« af ultrarige og deres ligesindede, som han mener har udtalt sig indtil videre.
»Jeg synes simpelthen, det er umoralsk og uetisk, når jeg hører superrige skrige og true med at flygte til udlandet og blive landsforrædere, fordi de skal betale denne her lille halve procent. Det er simpelthen skammeligt,« siger Djaffar Shalchi.
Ordene er hårde, det er den 64-årige dansk-iraner godt klar over.
Men de er også nødvendige, mener han.
Ifølge Djaffar Shalchi er de 0,5 pct., som Socialdemokratiet konkret foreslår, at man beskatter alle formuer med en værdi på 25 millioner kroner, nemlig ikke andet end håndører for de folk, som skatten ville ramme.
Personligt har Djaffar Shalchi en urealiseret formue i form af blandt andet ejendomme, aktier og obligationer, der overstiger 100 millioner kroner.
For ham ville forslaget betyde, at han skulle betale i hvert fald 375.000 kr. ekstra i skat om året.
»Dem betaler jeg gerne. Jeg ville ikke kunne mærke det overhovedet,« siger han.
Derfor undrer det ham meget, at både erhvervspersoner og brancheorganisationer i medierne i hans øjne virker fuldkommen enige i, at en formueskat ville betyde død og ødelæggelse for dansk erhvervsliv.
Blandt andet har Mærsk-familien brugt som argument mod den foreslåede skat, at det »risikerer negativt at påvirke danske selskabers adgang til kapital«, fordi det ville blive mindre attraktivt for virksomheder og velhavere at investere i Danmark.
Andre har advaret om, at skatten ville føre til en decideret velhaverudvandring, hvilket ifølge Liberal Alliance risikerer at føre til et de facto skattetab.
»Men det passer simpelthen ikke. Vi kan jo bare se, hvordan det er gået i vores naboland,« siger Djaffar Shalchi.
Djaffar Shalchi henviser til Norge, hvor man i 2022 hævede formueskatten til 1 pct.
Helt ligesom herhjemme truede erhvervsfolk med det samme med at forlade landet, såfremt initiativet blev vedtaget, og da det skete, gjorde flere også alvor af truslerne.
32 milliardærer forlod ifølge erhvervsmediet E24 landet samme år. Men de, der blev, var nok til at generere omkring 7 mia. ekstra formueskattekroner samme år.
Samtidig viser et nyt dansk-svensk studie udgivet af det anerkendte amerikanske økonomiske institut National Bureau of Economic Research, at en stigende formueskat kun har en meget lille effekt på de investeringer, der foretages i landet.
0,07 pct. falder investeringerne i et land ifølge studiet, når formueskatten stiger med et procentpoint.
»Så det passer altså ikke, at formueskatten ikke virker,« siger Djaffar Shalchi og tilføjer:
»Der er altid nogle, der vil gøre alvor af truslerne og faktisk forlade landet, jo. Men det er ikke mange. Og slet ikke, når det drejer sig om en halv procent,« siger han.
For ham at se drejer debatten omkring formueskat sig derfor heller ikke om andet end grådighed.
Er det ikke også nemt for dig at mene, når du ikke har lige så mange penge på spil, som for eksempel Mærsk-familien?
»Relativt har jeg jo akkurat lige så meget på spil, altså 0,5 procent af min formue,« siger han og tilføjer:
»Man kan jo også vende den om og sige, at jeg burde kunne mærke det endnu mere end dem, da de i forvejen har så enorm en formue, at det vil betyde endnu mindre for dem.«
Der, hvor Djaffar Shalchi alligevel kan spore en ridse i lakken på det postkasserøde forslag, som Socialdemokratiet er gået til valg på, er, når det drejer sig om start-ups.
»To unge mennesker kan sagtens starte en virksomhed og lægge alle deres vågne timer i den virksomhed, så dens værdi stiger til 50-100 millioner - uden at de egentlig tjener nogle penge endnu,« siger han og fortsætter:
»For dem ville sådan et forslag her være enormt ødelæggende. Derfor ville de helt sikkert skulle undtages, hvis det stod til mig, og det kan også godt være, at der er andre, der skal det.«
I sin essens synes han dog, at forslaget er en glimrende idé.
I 2016 stiftede han NGO’en Human Act og netværket Millionaires for Humanity, som er en organisation af millionærer, der ligesom ham mener, at mangemillionærer burde betale mere i skat.
»Det her samfund har givet mig så meget. Både i form af uddannelse, men også i form af medarbejdere, som er sunde og raske. Det har givet mig og rigtig mange andre rige muligheden for at bygge min formue. Derfor kan jeg også se, at jeg skal give noget tilbage,« siger han og tilføjer:
»For hvis ikke vi skulle, hvem skulle så?«