Om 50 år er vejret i Danmark helt anderledes. Alligevel bygger vi til det vejr, vi har lige nu
Oversvømmede boliger, overophedede lejligheder og fugtskader i konstruktioner. Bygningerne, der ifølge kravene er bygget korrekt nu og her, kan ikke følge med den fremtidige udvikling i klimaet, viser en ny rapport. »Selve vejret bliver simpelthen glemt,« advarer forsker.
Stormfloder. Hedebølger. Ekstremregn.
Det danske vejr bliver vildere, og de sidste års vejrhændelser har givet os en bitter forsmag på, hvad vi kan forvente mere af i den nærmeste fremtid.
Alligevel designer vi stadig vores bygninger til et klima, der hører fortiden til.